Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
Der var også én, der hed Frederik-Maren, han boede lige norden for skolen og gik omkring og doktorerede på både folk og kreaturer med heksekunster. Han brugte strygning og gravede græstorv med buller i, og så skulde kreaturerne trækkes avet om de huller. Lars Peter Jensen, Blære.
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
En gammel mand fra Saltum, der gik og tiggede, havde som dreng lært nogle heksekunster. Det var hans moster, der havde lært ham det. Han kunde gjøre hans vanter til en hare og så løb den hen mellem høvdeme. Så fik præsten det at vide, og han vilde fri ham for hekseriet. Han skulde nu sidde oppe i kirken st. Hans aften. Drengen sagde: Dersom han blot...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
En person fra Ajstrup havde lyst til at lære heksekunster. Så var der en heksemester i Norup, og han lovede at give ham undervisning. En aften mødtes de ved Vindblæs kirlee, og heksemesteren sagde til ham: »Du skal nu gå tregange omkring kirken og hver gang blæse ind ad noglehullet i Fandens navn. Når det er sket, kommer der én til dig og lærer dig...
De forsvor deres dåb, når de lærte heksekunster, og der for skulde de omdøbes. E. T. K.
da.etk.DS_07_0_00496
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
Gamle folk har fortalt om en kvinde her i Rude, som kaldtes Grete Dejle, og som var en slem kumpen, for hun kunde hekse. Man har mere end éa gang set hende fare op gjennem skorstenen på sit kosteskaft. Hun havde to sønner, som hun lærte sine heksekunster, og somme tider kunde man se de to fyre gå ude på agrene og æde græs ligesom kreaturerne, derfor...
I ældre tid drog de til Bloksbjærg og fik salve af Djævelen til at smøre skydsel og rage i, og så foer de lige op gjennem skorsteuen. Et sted så pigen det, og kun fik også lyst til at smøre skydsel eller rage, a véd ikke, hvilken af delene det var, og så foer hun bag efter og kom til det samme sted som konen, lige te det susbj. Hun var ikke kommen hjem...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
A kan huske en Nordmani, der gik her. Han kunde jo gjøre kunster og sætte rotter væk. Den gang var folk jo sådan med heksekunster og overtro. Inden han kom ind et sted, sagde han: »De store dyr (ø: rotterne) skal ingen skade gjøre jer, de skal gå under jorden og ingen skade gjøre.« Mette Skrædder, Sundby.
da.etk.DS_06_0_01242
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Der var en mand henne ved Ojæstelev, som kuude gjøre lidt heksekunster. Hau kom en gang hjem fra kjøbstaden og havde et hvedebrød med hjem til et barn, han havde. Men inden de vel ser dem til, er hvedebrødet borte og kan ikke findes. Han antog straks, at det var tjenestepigen, der havde taget det, men i hvor hårdt de end gik på hende, så vilde huu ikke...
Vi havde sådan en sølle dreng. Så holdt de det med min mand, Jens Kristian, at han skulde tage over til Per Sillesthoved, for min mand kunde de godt få til at tro, at drengen var kommen over noget. Han fik noget hørfrø, og a véd så mænd ikke, hvad det var, og det gav han to mark for. Men drengen kom sådan til at kaste op, da han fik noget af det, og så...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
