Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en stor gård i det nordvestlige Jylland boede for mange år siden en røgter, som folk mente omgikkes meget med hegseri. For at få vished derom klædte et par unge karle sig på om sankt-Hansaften lidt før midnat og trak derpå deres skjorter oven over deres klæder og gik ind i røgterens kammer og spurgte ham, om han vilde ride med til hegsemøde på...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Sidsel Rollands kom ind i en gård i Hjelmager, og der fortalte hun konen, at der vilde ske sådan ulykke der. Børnene vilde blive syge, og huset vilde brænde af. Hvad skal vi da gjøre? sagde konen. Ja, hun kunde godt hjælpe dem, når de vilde give hende noget uld og sengklæder og penge. Manden måtte hen at låne 200 daler til hende, og hun blev ved ved at...
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
Der boede en klog mand i Hostrup huse ved Hobro, han hed Peder Gertsen og kurerede noget og lavede selv sine mediciner. Dem havde han gjemt i et par skrå kasser, som han havde anbragt op ad skorstenen indvendig, og når han tog kasserne ud, så kunde de åbnes bag fra. Han var jo bange for at blive opdaget og få lægemidlerne konfiskerede. Samme Peder...
Nytårsnat må man ikke gjærne gå i seng før lidt over midnat. På slaget tolv skal alle beboerne i huset rejse sig og gjøre støj, jo værre des bedre; det gjælder nemlig om at jage alt hegseri og trolddom ud af huset, som har opholdt sig der i det gamle år. Oven på den bedrift kan man rolig gå til hvile. Jutta Jørgensen, Kistrup skole.
I det nuværende Spisekammer i den gamle Gård i Vinkel, der tilhører Peder Christian Vognsen, altså på det Sted i Gården, hvor den gamle Askegrav har været, findes i Bjælken indboret fra neden op ad (ikke ind i Siden af Bjælken) over en Snes Huller, der aldeles ikke har noget med Taphuller at gjøre. De sidder aldeles uregelmæssigt. Folkene fortæller, at...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
Da Provst Blædel kom til Nustrup, var der en Pige på en Udflyttergård, som der var Hegseri ved. De fortalte det ude over hele Sognet og satte det da i Forbindelse med Pigen. I længere Tid, fra Jul til hen imod Faste, stod der hver Nat et dækket Bord med Smør og Brød og Æg, og det var der om Morgenen, men de vidste ikke, hvordan hun fik det lavet....
For en 30 År siden var der også noget galt i et Plus i Tornby. Ilden røg ud af Skorstenen om Natten, og det så helt uhyggeligt ud. Folk troede, det var Hegseri, og var bange for at komme der forbi ved Nattetid. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Tornby S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_06_0_00708
I Lønborg boer der en Kone, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun har fået sin Mand, der også lever endnu, ved Hjælp af Hegseri. Hendes Moder kunde nemlig hegse, og hun gav sin Datter Anvisning på, hvorledes hun skulde bære sig ad. Min Kilde til dette en ung Pige der i Sognet vilde ikke fortælle mig, hvori Midlet bestod, for det var sådan noget grimt...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Lige her øster på i Marken har vi en Skovkrog, og på den ene Side er der en lang Stribbel Skov, der hører Gården til, men på den anden Side er Kabbelsløkke, der hører til Jørgen Hartvigs Gård. A har nu altid været sikker til at skyde og haft Lyst til Jagten, og så en Aften lige i Mørkningen det er nu mange År siden sådan ved Sommertid går a derop...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
Her nede i den Gård vest for Kirken boede en Mand, som hed Morten Mogensen, og der hos ham var det slemt. Hans Kone kom aldrig til nogen og lå i et Værelse oppe for sig selv. Hun var en ældre Kvinde, og der blev sagt, at der gik et sort Får hos hende, for hvem der kunde se det, og der blev også fortalt, at de havde små Poser hængende omkring i Stuerne...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
Der er en Slugt ned til Fårup Sø med Krat på begge Sider, og den kalder de Sagsdal. Den gamle Viborg-Vej går igjennem den Dal. Den danner for Resten Grændsen mellem Jelling og Bræsten Sogne. Så boede der en Mand der nede ved i et Hus, som var Fæstested til Fårup, det har siden været ejet af Anders Møllersvend, men er det nu ikke længere. Henne i Dalen...
