Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
En gang blev Begen hentet til vor nabos søn, han var sådan 4 år ældre end a, og vor nabo var nu så overtroisk. Drengen var egentlig syg af jægt. Så bildte Begen dem ind, at den første gjæst, der kom, det var skademanden. Så var a den første, der kom derom, som a da gjorde så tit, a var en knægt på en 12, 13 år. Der var et par døtre til stede, og de satte...
I Skallerup boede et par gamle folk, og konen hed Maren Sanddal. Der kom tit en hare rendende til deres hus, og den var så mærkelig tam. Nu var der en snedker i et hus ved siden af, som var jæger, og så sagde den gamle mand til ham: Kan du ikke skyde os den hare? Jo, det troede han nok. Han skød den, og så spiste han den. Men en tid efter kom haren...
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
Et kvindfolk fra Avning blev beskyldt for at være en hegs. Da hun ikke vilde gå ved det, og de blev ved at skylde hende, søgte hun rettergang med dem. En dag skulde de møde i Randers. I det hun træder ind, siger herredsfogden: Så er det vel hegsen? Ja, så mænd er det så, svarer hun. Skriv så det, sagde ban, og dermed havde hun dømt sig selv....
Forhen blev der liget over de døde. Den første nat efter doden sad familien og vågede ved liget. Den sidste, der blev liget over i Lbnborg sogn, var datteren af en kone, som almindelig blev antaget for en hegs. Ebbe Smed, Torstrup.
Der var en gammel kjælling, som var enke og rigtig sådan en gammel hegs, hun fik sig en ung mand. Så varede det jo ikke længe, inden han fortrød det giftermål. Hun sad i kakkelovnskrogen med krykken i hånden dagene ud, og han havde da slet ingen fornøjelse af hende. Så sad han en aften ved bordet og sørgede, og hun fik da i sinde at ville op for at...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
Klemme Kandes Moder, Ane Marie Holt, var berygtet for at være en Hegs. Hun opholdt sig ved Sønnen, som boede i et lille Hus ved den gamle Landevej mellem Ikast og Gjellerup. Da hun blev dødssyg, måtte de til at have Ild ind under Sengen, for at Ånden kunde slippe af hende. Marie Hus, Vejle. Gjellerup S., Hammerum H.
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
Min Kone var Jordemoder i Foulum, og lav vi boede der, gik vi begge to en Dag hen at besøge Præstens. Et Sted ude på Marken var vi inde at kjøbe et Lispund Tælle, og det skulde så blive liggende, til vi kom tilbage. Nå, vi gik videre ad Ullis, og det blev sent om Aftenen, inden vi kom på Hjemvejen. Så kommer vi gjennem en Dal, og der lå en Kone Lig i en...
da.etk.DSnr_06_0_00728
Der boede en gammel Hegs her i Hygum, det var en Gårdkone, og snart det halve af Sognet troede også, at hun var en Hegs. Det er kun et Par År, siden hun døde. Hun havde foræret en anden Gårdkone nogle Gryn, og dem gav de deres Høns, men så blev de helt tumpe og fløj op i Træerne, og så døde de. Et andet Sted skulde Grisen have Ulvtænderne ud, og så fik...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
Min Moders Slægt var fra en Gård i Kastrup, og på Nabogården boede en Mand, som alle anså for en Hegs. Han forhegsede tit Kræet i Byen, så de fik Vanstyrt. Så måtte de tit hen til en Mand, som boede i Øster-Mølby i Ogsenuad, der hed Hans Jensen, han kunde altid kere Kræet, og han vidste også nok, hvem det var, der havde forgjort det og kunde sige dem...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Min ældste Søster, Mette Marie, hun havde et sølle Ben. Det var kommen i Fodleddet, og hun gik med det i mange År. Hendes Mand havde sanket 10 Hønseæg op på deres Vestermark, og det havde hun fået al hendes Skade af. Så drog de omsider ned til Plovstrup om Råd, men hende kunde den kloge Mand ikke hjælpe, det var for gammelt, og hun var kommen for silde...
