Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
35 datasets found
Danish Keywords: hede
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: “Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero”, og sluttede med “Jeg...
da.etk.JAT_06_0_01186
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
da.etk.JAT_06_0_00788
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
da.etk.JAT_06_0_00218
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
da.etk.JAT_04_0_00183
Når man drømmer om æg, betyder det fortrædeligheder. N. C. Andreassen, P. J., Ann. .1.
da.etk.JAT_03_0_01471
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: “Er ver kruinpel ikke her inde?” Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: “Hvad for en krumpel?” -- “I tu, æ spitakkel”. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
da.etk.JAT_03_0_00525
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
da.etk.JAT_03_0_00070
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Til “4. Udskiftningen”. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
da.etk.JAT_01_0_01536
Pastor Hjort i Ørum var meget pengegjerrig. I året 1835 eller 36 havde vi misvægst med storm og blæst, og derfor var præsten hver dag i meget ondt humør. En dag stod hans karl udenfor porten og så sig om i retning af præstemarken. Da kom præsten, sprang hen og gav ham en lussing med de ord: “Skal din slubbert stå og glo ud i den øde mark”. Men...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
da.etk.JAH_06_0_00232
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
da.etk.JAH_05_0_00589
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at...
da.etk.JAH_05_0_00057
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
da.etk.DSnr_06_0_00400
Røverne fra Rold Skov brød en Aften ind i en Bondegård, hvor der skulde holdes Begravelse. En Søn fra Gården var nemlig død og lå i Kiste inde i et lille Værelse bag ved Dagligstuen. Fra Kammeret førte en Dør ind til Dagligstuen, der åbnede sig ud ad, og et Vindue, der vendte ud imod Haven. Røverne var altid kjorende til sådanne Steder, og de gik så ind...
da.etk.DSnr_04_0_00938
Den første Præst, jeg husker her, var Provst Bagger. Han var temmelig høj og svært bygget. Hans Formand var Gyberg. Han var en stor Elsker af Brændevin og Penge, det viste han ved flere Lejligheder. Da min Fader, der var kaldet af Grev Fris, fremstillede sig for ham med sit Kaldsbrev, var han vranten, da han vilde haft en anden. Men da min Fader havde...
da.etk.DSnr_04_0_00478
Til Præstegården i Vodder hører en Eng, der hedder æ Hæm, og den er i sin Tid bleven overladt Præstegården, imod at Præsten forpligtede sig til at fodre Munkens Hest. Der kom nemlig til Tider en Munk fra Løgumkloster for at præke i Vodder Kirke. Men den sidste Munk, der prækede, blev forfulgt af Bønderne fra Gånsager, og de slog ham ihjel ved æ Munkpøt,...
da.etk.DSnr_04_0_00428
35