Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
Der var en Havfrue, hun var så forskrækkelig til at vælte Fartøjerne, når de sejlede. Så lod Kongen hende fange og føre hjem til Slottet. Hun spåede Dronningen: »Den ene skal Konge i Danmark vær', den anden skal Kronen og røde Guld bær'. Den tredje skal være så vis en Mand, dit unge Liv lader du for ham.« »Ja, véd du det, så véd du mere.« Ane Dorothea...
På Bjørnkjær havde de fanget en Havfrue, og hun blev sat i et Kar ude i Kjøkkenet. En Dag blev Kokkepigen uklar med hende der ude og slog en Spand Vand på hende, men så greb Havfruen en tændt Brand og slog efter hende. Den stak Ild på Borgen, og så brændte den. Erik Lund, Halling.
Ved Tyskerbakken lige oven for Stranden, imellem Hals og Hov, har man somme Tider set en Havfrue komme i Land imod ondt Vejr Og sidde der. Gregers Krist. Andresen, Hov.
da.etk.DSnr_02_D_00016
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
En Svensker gik en Dag og vilde bestille Fisk. Øster ved Østerby så han da på Stranden en Havfrue med langt ravnsort Hår, som hængte hende ned på Lænden. Øjnene var helt sorte, og Øjenbrynene var sorte. Hun vendte Øjnene mod ham, og han var tæt ved hende. Han gik strags hjem og var syg et Par Dage. Han har selv fortalt mig det, og det er en pålidelig...
Thomas Sture til Helvedgård, der døde 1653 og ligger begravet i Notmark, skal have haft Omgang med en Havfrue, der gav ham en Guldkjæde, som kunde nå omkring hele Als og ligger nedsænket i Graven omkring det gamle Helvedgård, det nuværende Østerholm. Proprietær Knudsen, Lysholm, Als.
da.etk.DSnr_02_D_00009
Der boede en Mand oppe ved Engdiget, han hed Plov-Mads, og hans Kone hed Karen. De fiskede Sild om Efteråret, og han fiskede ved Gåser, og så hørte han en Gang noget ude i Fjorden, der klagede sig og sagde: »Huhanej, huhanej!« Så siger han: »Havde du været her, din Stakkel, så skulde a have givet dig et Par Strømper.« Da blev Kågen med et så tung og...
Nede ved Fjorden boede to fattige Fiskere, som havde en Båd og Redskab til den i Fællesskab. Et Efterår havde de tit været ude på Fiskeri, men ikke i en hel Måned fanget en eneste Fisk. En Dag, det var godt Fiskevejr, gik de igjen ud, og da fangede de en stor Sild, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være en Guldfisk. Den ældste af Fiskerne, der hed...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
I St.-Pers Sogn ligger Faelhøj, og ved Siden af er Tornegård, hvor Bonavedde boede. Hans Fader gik en Dag ned til Havet og gjorde Bekjendtskab med en Havfrue. Frugten deraf blev denne Søn, som kunde se de Underjordiske og vidste, at de hentede deres Føde på hans Gård, hvorfor han gjærne vilde have dem fordrevet. Han havde lagt Mærke til, at de ikke kunde...
På herregården Volbjærg i Hé ved Ringkjøbing boede for mange år siden eu herremand, hvis hustru hed Ellen Spend. Herremanden var på krigstog i Sverige, og der blev han kjendt med en kvinde, som han førte med sig til Volbjærg og boede sammen med som sin hustru. Ellen Spend forsvandt fra Volbjærg, ingen vidste, hvor hun var; men huu boede i et kammer, der...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
