Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A gik fra Haldum ved midnatstid og havde en klog hund med mig. Da vi kom til brinken lige for Smede-Anes hul, og a går ved højre side af vejen, og hunden ovre ved diget på den anden side, da kommer den springende lige over imod mig. Så kom a Smede-Ane ihu, og blev ræd, og siden har a aldrig taget en hund med mig, når a gik ud om aftenen, a kunde jo...
da.etk.JAT_06_0_00280
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
Der gik en gammel vej her igjennem, de kaldte den gamle Grevevej. Den var pikket med sten på moradsige steder og er kjendt somme steder endnu. Der var en bom her nede ved broen, og der skulde folk betale bompenge. De Gammel-Hinnerupper kjørte grevens mog ud for at have fri færdsel over den bro. Jens Hattemager, Hinnerup.
Her i Gammel - Hinnerup havde mandfolkene deres dage, og kvindfolkene deres. Så lagde de jo mærke til vejret, og hvis dag det var. Så sagde de: Det var godt at vide, det skulde blive så godt vejr den dag, da det var den, der havde vejr. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.JAH_04_0_00108
De farvede deres klæder i visse, og når de så kom ud i regnvejr, så flod det om dem med denher gule farve, der smittede af. I min ungdom kunde vi ikke evne at få skindklæder, men forhen havde de skind, og det var yarmt. A har frusset forskrækkeligt ved at tage til og fra Århus, når a kom op at kjøre og sad der i det ene lag klæder, for vi havde hverken...
Det første a kan huske, fik de ærtemelsbrød og ærtemelspandekager. Det var nogle hårde nogle at gå til. Så fik de kartoffelsmør, det var tværet ud og blev smurt på brodet. Når fårene blev vænnede fra, fik de fåremælk at smøre på brødet. Det var jo en slag kost. En gang imellem fik de et bitte ben til, men det var jo deher gamle seje rumplinger, de...
I forrige tider stjal de på kraft i skoven. De havde reb, de slog op om ronerne, og så spændte de bæster for rebet og rykte dem sådan ned. Dernæst red de ud og havde en øgpude liggende på hesten, og så lagde de en kjøvle oven på puden og red sådan hjem med det. Når de på den måde fik et læs træ samlet sammen, kjørte de til Århus med det og solgte det og...
Folkene i Vitten de gjorde hove til Frisenborg, og det var så småt for dem, te de havde ikke andet med dem til deres smørrebrød end et kogt æg, og det var de endda fire om. Der var en mand i byen, han havde fundet nogle penge ved at tage deres arneskjød op, for der lå de under. Han kjøbte så nogle overløbne køer og satte dem på græsning ved de andre...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
Frimurerne kan ikke vel dø, dsr er noget, de skal have åbenbaret først. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_06_0_00061
Min fader Jens Rasmussen var hattemager og tog til marked med hatte. Så havde han været i Hobro og kjørte hjem ad. Der var flere på vognen. Han kjørte hestene, og ved siden af ham sad en kurvemager. Bag efter dem kjørte en anden vogn, som havde stort læs, og de, der var på den, kjørte sagte^men begge vogne kjørte ud fra Hobro på én tid. Noget hen på...
Mens a var en knægt, skulde a passe nogle køer nede i engen. Så gik a over på Haldum grund, hvor der var nogle småpurkels-ege. Ligesom a går, var det, som der faldt en grusselig stor rone (vissen gren) ned i hælene af mig, og det kan nok være, a skruppede af ned til mine køer igjen. Der var én, de kaldte Store-Jens, han havde hængt sig på Haldum-gården,...
Mens vi havde pesten, døde de ud allesammen så nær som en mand i Sø/ten og en kone fra Foldby, og de mødtes ved Damsbro i Foldby, og de blev kontent med hinanden der, og nu er hele afkommet fra dem af her på egnen. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_04_0_01754
Der grasserede al tid noget til højtid i det her hus, meu det var jo, mens det gamle hus stod. En greve til Frisenborg var i Kjøbenhavn på en rejse og var ude at kjøre en dag. Da kom en lille dreng for nær til vognen, og greven giver ham en lille snært af pisken. Så siger en gammel kone: »Det slag skal De komme til at fortryde. De skal komme til at...
De tre kirker Ødum, Voldum og Haldum skal være byggede af tre jomfruer. Der har været spir på dem alle tre, men det på Ødum kirke blæste ned. jens hattemager, hinnerup.
Der har været en kirke i Gammel-Hinnerup, og den gang gik folkene fra Søften og Grundfør til den kirke. Nu går Hinnerupperne til Grundfør. De tager grud i den bakke, hvor kirken har stået, og finder endnu menneskeben der. jens hattemager, hinnerup.
da.etk.DS_03_0_00666
En i Vilten præstegård, de kaldte madam Bentsen, hun kunde se ligskarer. Hun kunde ikke se liget selv, men hvad familje de var af. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_02_H_00251
Her har været en stor herregård, der hed Brogården, og der er en gård, som hedder sådan endnu. Der hoppede et lam på tre ben, og de så også et fol med gron hale. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_02_H_00032
Der var ellekvinder oppe i noget kjær, de kalder Takkjæret. De var hule på ryggen ligesom et driftetrug. Så boede der en skovfoged der oppe, og hans kone havde de fået snakket for, så hun vilde med dem. Men hendes mand og husens folk de fik lige godt hold på hende, lige idet hun rendte fra dem, og fik hende vendt om, og så måtte de passe på hende for...
da.etk.DS_02_A_00061
