Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
I Krejbjærg Grundvad var der også spøgeri. Hakkelsekniven gik f. ex. hele natten. Så fik de Rødding præst, Rosendahl, ned, for at han skulde mane deher sager væk. Det skulde jo forestille, at det var Djævelen, der skar hakkelse. Da præsten kom, skulde han og Djævelen kjøre om kap fra Krejbjærg kirke til gården, men Djævelen skulde rejse under jorden, og...
Det er kun et par menneskealdere siden det en nytårsaften gav sig til at skjære hakkelse i Krejbjærg Grandvad, og hestene stod i én skumsved om morgenen. Manden havde nylig fået gården. Så går han over til pastor Rosendahl, og han tager derover i et julebesøg som et påskud, men hvad han udrettede, fik man ikke at vide. Det blev da i alt fald ikke ved med...
I Grundvad i Krejbjærg hørtes der temmelig regelmæssig hver aften hakkelseskjæren i foderloen, men der var ikke mere hakkelse om morgenen alligevel. Der kom sådan angest over folkene, te der turde næsten inger være i gården. De henvendte sig da til præsten, pastor Rosenstand, og han var villig til at komme en aften. Kusken skulde holde et stykke fra...
Der siges, at når en hakkelscskjærer ikke stryger hakkelsekniven om aftenen, når han er færdig, da vil der om natten blive skåren hakkelse på det sted, hvor skjærekisten har sin plads. En karl havde en gang glemt dette, og ved midnatstid, da han lå og sov, hørte han at der blev skåren hakkelse. "Hvem kan det være?" tænkte han og rejste sig, gik ud i loen...
De havde indkvartering på Tirsbæk, og da der i det samme kom én af familien, som skulde være der om natten, kom han så op i borggården at være. Men alle dem, der lå i det værelse, blev smidt ud om natten. Han vilde lige godt prøve det, men næste morgen sad han på en bænk ude i haven. De spurgte ham, hvorfor han sad der. "Jeg kunde ikke være der". Min...
Der var spøgelse i Meldmølle i Tømmerby, og det blev sådan, at ingen kunde være der. Det kunde tage borde og sengen og alle mulige ting og smide for dørene, og så snart de vilde sætte noget på bordet, krus eller andre ting, tog spøgeriet det og væltede bordet omkring. Når de skar hakkelse, kunde det tage kisten og smide op mod hanebåndet og gjorde sådan...
For mange år tilbage spøgte det slemt i en gård i Vilslev. I stalden holdt en hvid jomfru således hus, at hestene slog mod døre og vægge, så det dundrede i hele gården, og i karlekammeret voldte hun også på anden måde karlene uro. I bryggerset var det lige så galt. Her stod hver nat en kone med en stor sort kyse på hovedet, lænende sig op mod...
Min bedstefader fortalte, at i en gård i Nielstrup - det var netop den, hvor der havde været ting - der havde de altid sådant uheld med deres kreaturer. Så søgte de til en klog mand, og han sagde til manden: "Du skal se ind i din overstue, der er et hul i gulvet, og hvor det hul er, der skal du grave ned og hitte en kjedel penge. Men så må du ikke være i...
A tjente en gang i Andi, og manden sagde til mig, da a blev fæstet, at der vilde ske noget en gang, men han vidste ikke hvornår, for det skete kun en gang eller to om året. Han vilde blot sige det, men holdt ellers ikke af at få snakket om det. Så havde a en gang været i Randers, og a kommer hjem og fodrer af og lukker dørene og går i min seng. Det var...
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
På Nordskov i Gjæstclev sogn skal det ikke være rigtig fat. Der er nemlig en port ud til den anden side, der aldrig kan være lukket om natten, og somme tider hører man ved midnatstid en larm, som der kom en stor karet med 4 heste for kjørende ind i borggården. Der kan man også om natten høre ligesom nogen skjære hakkelse oppe på ladegården, sodinge skole.
Frederik Kjær han ryddede kirkegården op, den lå ham i vejen, for der vilde han have sig en have, og kisterne måtte bønderne grave op. De bad for dem, når de var noget hele, men han sagde: »Væk med dem!« De skulde ned i pølen eller en dam sønden for gården, og der blev de smidt ned. Siden turde ingen komme der til. Den kirkegård var oster for gården, og...
Den gang Svenskerne lå her som fjender, havde de deres hovedkvarter i Niels Andersens gård i Ust. Der kunde ingen kvindfolk være for dem, for de vilde jo skjænde dem, og folk sendte de unge piger i tønder over til Norge. De foregav jo, at det var andet sager, de sendte af sted, men når de var komne af vejen og ud på vandet, så kom pigerne jo af tønderne...
Det var en juleaften, der gik en kalv inde i gården i Flarup. Det var ligesom den nys var bleven født, for den var både beskidt og slævret. Så tog drengen en pisk og slog den i. Den rendte da ind i hakkelsehuset. Men så tog kalven drengen, da han endnu kom efter den, lagde ham i hakkelsekisten og skar ham i hakkelse, joh. Jensen, Mollerup.
De lortalte af, at der gik en hovedlos hest op og ned ad gaden i Nielstrup. Nogle sagde, at det var ikke sandt, men Niels Bodker sagde, at det var sandt, for den hest havde rækket hovedet ind ad hakkelsevinduet, imens lian stod og skar hakkelse. Han boede siden som mand i Nielstrup. Kirsten Marie Federsdatter, Hornslet.
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
I La?igeble ved Nyborg er der på en mark et dybt, bundløst hul, som kaldes Nissehullet, fordi to nisser, som havde stjålet hø hos hverandres husbonder, her kom op at slås om det og sank så til sidst ned begge to. Folk sagde om en mand i Tarup, at han havde en nisse på sin gård, fordi, skjondt han ikke mere end lige kunde bjærge sig med, hvad han havde,...
