Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Min broder var kræmmer. En gang kom kontrollørerne til ham oppe i Jylland og vilde have hans kram. Men han vav stærk og holdt kontrolloren fast, indtil der kom en karl forbi. "Tag den pakke, sagde min broder. Han gjorde det, for han holdt med kræmmerne, og min broder holdt så kontrolloren, til den anden var kommen af syne, og så lod han ham gå. En anden...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
En skuffe (hulskovl), som vi bruger på loftet eller i laden at ose korn eller hakkelse med, skal vi. Når vi setter den fra os. vende således, at bagen vender ud fra væggen. P. .1.
Der var aldrig tale om lys i stald og kolurs. Di' malkede i mørke og fodrede hestene i mørke. Om formiddagen tarsk mand og karl sammen i loen. men om eftermiddagen skulde karlen skjære hakkelse, og da skulde den store dreng heran og tærske sammen med manden. Per Rytter, Testrup.
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Kiels Kalvhave i Toggerbo var ved at bygge, for hans gård var brændt. Så manglede tømmermændene søm, og Niels skulde da ud til Æbeltoft efter nogle. Nu holdt han råd med sig selv, hvordan han skulde tage af sted. Gå derud var han kjed af, og når han skulde ride, kunde han lige så godt tage det andet og med også og så kjøre. Sådan blev det da. Da han nu...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Når de havde tækket en floo (o: flade) i år, kunde de næste forår brække det af igjen og skjære det i hakkelse til øgene, når de kom i foderbetryk. Kristian Kristensen Norge, Gjøtrup.
Der var en Skrædder nede i Sindal, hans Kone havde en Kjæreste, og så var Manden jo i Vejen for dem. Det blev da lavet sådan, at han kunde ikke være i Fred nogen Steder. Når han sad på Værkstedet og arbejdede, så vilde Værktøjet søge ham, og både Sagse og Nåle vendte sig imod ham for at gjøre ham ondt. Værktojet var kort sagt færdig at tage Livet af ham,...
Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
Her i Gården har det også været galt med Skidteri. Det har hyt. med Kornsække og slæbt med Skjæppen på Loftet, og a har hørt det skjære Hakkelse. Den Mand, der var her før min Fader, han vilde ikke være her for det samme, og min Fader vilde også gjærne have været herfra. De mente, det var én, der hed Niels Jakobsen, som var Skyld i det, for han havde...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
Der tjente en gammel Karl ved min Fader i Kjøbenhavn, og han påstod altid, at der ikke var Spøgeri til. Så kom han til at tjene i en Præstegård på Frederiksberg, hvor der boede en Præsteenke i Gården. Den første Nat, han var der, hørte han det rumstere i Stalden, og han kunde høre, at de striglede Hestene og skar Hakkelse i Foderloen. Han kunde jo ikke...
