Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
De skulde have barnedåb i et hus her i StUbjærg, og samtidig skulde barselkonen gå i kirke. To af naboerne skulde så kjøre, den ene med barselkonen og hendes ledsager, og den anden med gudmoderen, der havde lovet at tage klæder og sager med at svøbe barnet ind i, for det var småfolk, der skulde have barn i kirke, og de havde ikke ret meget af sådant...
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
Når der ved barselfærd ofres, må det nøje passes, at kristentojet ikke rører ved alteret, ti da vil barnet blive slem til at slide på sit tøj alle sine dage. Anton Andreassen.
Den, som holder barn over dåben, må nøje passe på ikke at holde det i højre arm, når hun går op til funten. Barnet vil i så tilfælde være vendt forkert og vil hele sit liv komme galt af sted. Jutta Jørgensen.
Gudmoderen skal lofte barnet over stoleknappen, når hun går ind i stolen med barnet, der skal døbes. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00880
Gudmoderen må under dåbshandlingen være forsigtig med barnet og ikke ryste det, ellers bliver det slem til at slide klæder itu. Jeg har ofte set en sådan stå så stiv som en pind, skjøndt det lille barn var nær ved at skrige sig ihjel. Juliane Bergo.
da.etk.JAT_03_0_00878
Hvis barnet besudler sit kristeutøj, skal det blive slemt til at stjæle. Påbøl.
Barnet skal sove i kristentojet. Der efter skal man trække barnet af det og så hænge det op. Lige så højt det kommer til at hænge, lige så stort vil barnet blive. Mors.
Når et barn har været i kirke, og det trækkes af kristenkbæderne, skal disse hænges op, ellers vil barnet ikke vokse. P. K. Jensen.
Når et barn er blevet døbt, skal det have sin første søvn derefter i kristenvåret o: en lang, smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå er syet et kors af sølvbrokade, så at enhver af de to striber nåer fra det ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser, dertil horer en hue af samme stof, også smykket med sølv- eller guldbrokade. Nik. Chr.
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
Gudmoderen må læse fadervor ind i munden på barnet, når det skal til kirke, så bliver det let til at læse. Jørg. H.
Første gang en ung pige bærer et barn til dåben, skal det være en dreng, for så bliver hun ikke lokket, K.M.R.
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
Der var nogle gamle Koner i Yding By, der kunde hegse. De gik under Navnet Gudmoder: An Gujmors og Kirsten Gujmors. De fik Skyld for alt det onde, der skete i Byen, og når Folk ikke kunde få Smør, var de også Skyld i det, så havde de to været i Kostalden om Natten og malket Køerne eller forhegset dem. De gik omkring og tiggede, og Folk var så bange for...
