Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den, der sover middagssovn på Syvsover dag. bliver Sømig bele året. N. Kr. Pedersen, Gry., Kr. Skovmand.
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
Min Fader loserede en Nat hos en Værtshusholder, Andreas Møller i Viborg. Han var fuldstændig fremmed og havde ingen Anelse om, at der var noget i Vejen med Værelset. Men han kunde ikke være i Sengen, det var for ham, ligesom der stod en over den og vilde vippe den med ham, og sådan stod han op en 3, 4 Gange for at se, hvad det var, men kunde ikke blive...
da.etk.DSnr_05_0_00257
Hr. Mikkel i Hovlbjærg var også en dygtig Karl til at mane, men han var dog en Gang nær kommen galt afsted. Sidsel Dragons Fader var Kusk hos ham og skulde tit kjøre med ham til Randers. Men da deres Vej faldt over Å-Bro, skulde de altid kjøre, inden Dagen begyndte at gry for at kunne komme hjem igjen den samme Dag. Når de kom til Broen, skulde Karlen...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Lige her norden for min Bopæl har været et Slot, de kaldte Holm Slot. Der har efter Udseendet været to Hold Grave om det med en Vold imellem, eller måske dog to Volde. Det var en stor Plet i Omkreds, og midt i var en stor Lavning. Volden var snart lige så høj som et Hus, og særlig stejl var den ved den østre Side, men ved vestre og søndre Side kunde man...
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
En gammel Aftægtsmand fortalte mig, at i Østrup i Glud Sogn var en Nisse, der fodrede Hestene og spændte for, når Manden skulde ud at kjøre, og han sørgede for dem, så snart Manden kom tilbage, at få dem ind og fodret. En Aften, det frøs hårdt, kom Manden fra Horsens, og da han kom i Gården, smed han som sædvanlig Tømmen til Nissen og stod af Vognen og...
I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
Findes en, ganske hob stene i Nørrevang ståendes ret op, kaldes Gry(de)stene, og siger de ældste i sognen, at jætterne skulle haft i sinde at ville have bygt på den sted Rinkeby og Vieby sogner udi én tilsammen. Steden udi nogen måde lader sig anse så at skulle være. rinkeby. villands.
En gammel kone i Nissum havde en slægtning, som var henne i krigen mod Engelskmændene. Da var hun et barn på 11 år. Hun så ham komme gående en dag til gården, men han var så sært krum over ryggen, som havde han en pakke at bære. Således havde hun ikke set ham for. Hun løb ind og fortalte, at H. var kommen, det var ved middagstid ved den hoje, klare dag....
da.etk.DS_02_J_00332
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
En bonde havde i sin gård en nisse, der i sin stumpede troje med samt sin røde lue gjorde megen nytte. Når han kom bjem fra Skanderborg ellerHorsens om aftenen, behøvede han kun at smide tommen og skynde sig ind til skorstenen. Nissen spændte fra, fik hestene ind i stalden, fodrede og vandede dem, alt med redeligste omhu. Nu blev der streng vinter, og...
I Morke fik nissen smor i sin grød hver aften. En gang var det kom toet for langt ned, og han kunde ikke finde det. Så kvælld han to røde køer, men siden måtte han skaffe to igjen. Om morgenen, konen kom ud at malke, tykte hun, de to køer var så skidt tilpas, og så gik hun ind og snakkede med sin mand om det. Det hørte nis, og så sagde han: »Maren,...
«Du må hverken grynt he'r gry, a hår hendt den jenn i Mås å dæn åån i Ty,» sagde nissen til en kone, som var vred på ham, fordi han havde gjort hendes køer fortræd. Lærer Futrup, Vostrup.
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
Min moder var som ung pige hos en meget gammel kone i Tingelev. Denneo sagde altid, når noget var forlagt eller på urigtigt sted: "A, hær æ vætter ik tejen et, for di ka lisså gåt grassér om nat som om daw, for di hær alti dært løjter mæ dem." Når det så fandtes, sagde hun: "No har di et åbrugt, de slemm tøj! I går haj di tejen mi fadklud, åka do så...
