Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: A er nede på Per Jensens sandagre. -A, du er en døv pranger, Syv skjæpper, Han mente jo, han havde...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
De havde så stræng en vinter med sne, at de kjørte over den sydøstre gård i Lerbjcerg i tre uger, så fast lå sneen. De lavede løngange ind under den for at komme til kreaturerne, og sneen fra disse gange kom de i deres grubekjedel og bredte den der, og det vand gav de så kreaturerne at drikke. Manden i den gård var en gang gået vild, og det var stærkt...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
I Daldover Sø er nedsænket to eller tre beslåede Vogne med alle Slags Kostbarheder, som er sat ned der i Krigstid. Det var 18 Favne nord for en stor Sten, som i min Drengetid lå lige oven for Søkanten, skrås op for den. Den lå altså syd for Søen, men den er nu kløven, og på Stedet, hvor den lå, er en Mergelgrav. I en stor tilgroet Dam ved Bindeballe...
da.etk.DSnr_03_0_01362
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
Omme i Ormslev var noget Krat, de kaldte Snæver, og neden for det var en Dam, der lå det Hus ved, hvor vi boede. Vi havde et Stamperi, og fra Kjøkkenet og ind til Stampen var et Hul i Muren, det var et RøghuJ fra en Grubekjedel for I véd jo nok, at de forhen brugte varmt Vand ved Stampning. Når a keg ud ad det Hul, så a tit noget Pusleri, men de sagde...
En Mand i Sejlstrup, Fræer Sogn, var kjørt til Mølle. Da han kjørte hen ad Vejen til Hjemmet, kom der én og sprang op i Vognen til ham og sagde, at når han kom hjem, så kunde han sige til Atis, te Watis var død, nu kunde han godt komme hjem igjen. Derefter sprang Skikkelsen igjen af Vognen. Da Manden nu kom hjem til Konen, sad hun og fyrede under...
kgård var i ældre tider et kjæltringsted, der i det indhus holdt de stadig til. De havde en villele grubekjedel, og den, sagde de, kjæltringerne havde stjålet og båret dertil, for de stjal om natten og fiskede om dagen. Min kone havde tjent der og set meget skidteri i den gård. Lige før den gamle mand, Jens Lassen døde, sad a der inde ved ham en fire,...
Bedstemoder fru Lottrup på Holmgård har ofte hørt et barn græde inde i bryggerset. Pigekammeret og borgestuen var ved siden af bryggerset, det var store værelser begge to. B. gik da ind i borgestuen eller pigekammeret og spurgte, om de ikke havde et barn inde hos sig, men de forsikrede, at de intet havde. Så var der én af karlene, der sagde: "Det skal...
En pige fødte i dølgsmål i Ole Jørgen Nielsens nuværende gård i Ørby og kastede barnet ned under grubekjedelen og brændte det der. Siden gik hun og spøgte i gården. a. ped.
da.etk.DS_05_0_01247
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde man påpeger endnu, hvilken det varlistede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
Min farbroder, som jeg er opkaldt efter, boede ovre i Revsing nær ved Revsing sø. Her i søen, fortælles der, skal en prinsesse være sunken ned med sin karm og rned meget guldstads. Flere har fisket efter skatten, men kun fundet en kobbergrubekjedel, der nok er bleven nedsænket i krigens tid. Tæt ved søen ligger en lille høj, hvori man også mener, at der...
Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
Der sidder en pengekasse i Tørring å. En gang har den siddet lidt oven for åen, og da brændte der lys over den. Så havde to mænd en gang fået dether lys at se, og de havde kastet egstål til det, hvorpå de næste nat vilde grave skatten op. De kom også til den, det var en stor grubekjedel med penge, men da de nu havde fået den op, kom et læs ris forspændt...
