Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
134 datasets found
Danish Keywords: grim
Ved en eksamen læste et barn et stykke, hvori der var tale om en usandhed. Læreren greb lejligheden til at tale med barnet om løgn og sandhed og fik da indrømmet, at løgn var noget grimt noget, især de skadelige løgno. “Gjorde den løgn, du her læste om, nogen skade?” spurgte læreren sæ. Nej, det mente barnet da ikke. “Nej”, sagde læreron, “dette her var...
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. “A æ så illd tepas!” siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. “Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed”, men han blev jo lige godt ved...
da.etk.JAT_06_0_00078
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: “Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind”....
da.etk.JAT_05_0_00115
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
da.etk.JAT_04_0_00179
I Kragelund en fjerdingvej her sonden for Bramming boede en mand, der hed Per Smed, og hans kone hed Ane Marie. Når de havde fået fra molle, så plejede de at få rugmelsgrød, og de var jo sorte og grimme. Så havde hun da en gang fået nogle lavet, og hun kalder så på manden, han skal komme ind og få nogle af dem: “Pæjer, kom nu og få dine mjælgrød”. Han...
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00653
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
da.etk.JAT_02_0_00250
Ea lime or en grim én at slå i. Vinkel. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01251
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: „Ja, i år er rugen ikke godt til brød". — „Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". — „Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: „Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". — „Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
da.etk.JAH_06_0_00557
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: „Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: „Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". — „Ja, synes du det,"...
Vi havde en degn her, som hed Vistoft, og så havde vi så meget en rare mand til præst den gang. Så gjorde min farbroder i Mejlhede barsel, og min fader var der jo. Den gang var der kun to gårde i Mejlhede. Den anden af mændene der var noget plat og grim i hans snak, og da de sad ved bordet og spiste, kom degnen til at lægge sine hænder på det. Så siger...
da.etk.JAH_06_0_00484
Imellem Finderup og Vedhoved var der to steder, som havde sådan grimme navne. Så kom der en ny mand til det ene af dem, og han var kjed af de navne. Han sender da bud efter sognefogden og et par mænd, de skulde komme og dobe stedet om. Nu skulde der jo efter vanlig skik drikkes en tønde godt øl, og når tønden var tom, skulde tappen lægges på bordet, og...
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
da.etk.JAH_06_0_00232
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: “Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor!” Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
da.etk.JAH_06_0_00200
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
da.etk.JAH_06_0_00193
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
da.etk.JAH_05_0_00721
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
da.etk.JAH_05_0_00679
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv...
da.etk.JAH_05_0_00523
35