Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
Fra den østlige Ende af Barsmark Bygade fører en Vej imod syd, som kaldes æ Hollevej (Hulvejen). I den søndre Ende af Byen, ikke langt fra Ejlsø ligger et lille Hus, som kaldes Røghuset eller Røgkammeret. Her boede en Gang en Kone med sin Datter, og hun fødte i Dølgsmål. De tog så det nyfødte Barn og bar det hen i den nærliggende Enemark Skov og dræbte...
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
En Kræmmer kom ind i en Gård i Ørdrup, hvor der var Værtshus. Manden hed Bjørholm, og det var Jakob Bjørholms Oldefader. Det var en af de Kræmmere, der handlede med Uldtøj, og det viste sig nu, at han havde Penge ved sig. Så kommer han til at spille Kort med Manden, og da det var bleven Sengetid, og han var kommen i Seng, så går Manden op og slår ham...
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Søren Ammidsbøl, der havde boet på Rybjærg siden 1791, og efter Faderens Død havde fået Skjøde på Gården 1796, var en Broder til Hans Peter Ammidsbøl på Søgård. Søren var gift med en Kolbye, som havde en Søster gift med Postmester Koed i Bingkjøbing. Samtidig var der to Søstre Bruun. Den ene var forlovet med en Kapellan på Holmsland, hun hed Kirstine,...
I Hejring By, Klejtrup, har været en Kirke. Til 1849 lå Pladsen urørt, men da flyttede Ejeren sin Gård derop. Ved at grave i Grunden fandtes flere Sten, ligesom der og lå tilhuggede Sten på Pladsen, som tydelig viste sig at være Grundsten til en svær Bygning, og slige Sten findes rundt omkring i Hej ring i Husene der. Manden fandt også ved Gravningen...
På Kolding Kirkegård ligger der en Gravsten, på hvilken der står: Den ubekjendte død 1893. begr. 10 Marts cirka 40 År gi. Hver den, som påkalder Herrens Navn, skal vorde salig. Kolding.
da.etk.DSnr_03_0_00346
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
I Porten i en Gård i Kjelstrup Sogn var der en stor Sten, som i sin Tid skal have været en Gravsten. Ved den gik der om Aftenen et lille Lam. En lille Dreng så' den tit, men vogsne Folk så' den ikke let. L. Andersen, Jelling.
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
I Højbjærg i Gudum var der noget spøgeri. Da Jens Højbjærgs første kone var død, kunde han ikke få ro for hende, hun spøgte der, og så måtte de hente pastor Steenberg, han hjalp dem. Der ligger en sten for sønden i haven i Højbjærg, den er ligesom en gravsten. Der er vel en alen muld på den, men der er ingen, der véd, hvad der ligger under den. De har...
da.etk.DS_05_0_01120
Provst H. J. Esmarch blev præst i Hovlbjærg 1756 efter Michel Lerche. Han gik med en hvid hue, som han kastede hen imellem den store borneflok (17), når denne gjorde alt for megen støj. Det barn, huen ramte, skulde da atter bringe ham dan og fik så pryglene. Han afstod embedet til Sundorff, som det jævnlig var brug, og skulde altså have pension afkaldet....
