Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En skrædder her i Nørby digtede selv sin gravskrift, og den lod da sådan: Kristen Hansen, Nørby skrædder, han har syet så mange klæder snart til store og snart til små, dermed han udi graven går, med sin saks og persjærn han sig slænger, han sig ind i Himlen trænger.
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
En madamme, som ikke var så farlig godt lidt, døde og blev begravet. Hende var det ikke så nemt at gjøre en passende gravskrift over, men så fragede de en gammel Nordmand, om ban kunde ikke lave en. Jo, det kunde han nok, og den kom da til at lyde således: Der ligger hun, den forfyldte mær for alle de penge, hun haver fortær, på dommedag skal hun igjen...
En rig bonde vilde have sin gravskrift færdig og udsatte en sølvkande som pris. En omvandrende student vandt den for følgende linjer: Giver nu agt på den pral og den pragt med de partriarker gjæve; Abraham, Isak og Peder Blach de udi Himmelen svæve. H. Br.
Den gang alle løsgjængere skulde optages, og der blev gjort jagt på dem, da vilde Jesper Nifinger frelse sig. Han krøb op i glamhullet i Lyby kirketårn og kunde der stå og se ud, hvordan jagten gik for sig, og hvordan de andre fangedes. Da jagten var til ende, kunde han frit gå om igjen, og han var vel set, hvor han kom, for han var god til at spå og...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Fra Uldum til Langskov går en bivej, som kaldes Ribevejen, og en bakke, den går over, kaldes Ribe-banke. Der fortælles, at ad denne vej red kong Valdemar, da han fra Skanderborg slot red til dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Ved denne vej ligger en lille gård og et lille hus, som kaldes Ry. De ligger i en lavning på en temmelig dårlig egn. Jorderne er...
Doktor Nyholm på Mors vilde have en degn til at lave kans gravskrift og lovede kam 10 daler for det. Efter en tids forløb kom ban med gravskriften, og den lød sådan: Her i denne kiste gjemmes støvet af en æskulap, indtil den almægtig' stemme råber: Kom ber ud, din flab 1 Her er listen på de døde, du i livet slog ibjel, derfor nu ved egen brøde pines,...
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
I St.-Knuds kirke i Odense er der fordum sket et mirakel. En sognepræst døde derved i forrige seculo, og straks blev kirken ganske ly, det vægterne på gaden remarquerede, og dette blev holdt for et bevis om hans store helligdom. Præstens navn var Jens Zeuthen, og det nævnes i hans gravskrift. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_01081
Jeg har sagt på andre steder, at den kuriose men mørke gravskrift, som findes i Stubberup på Hindsholm, og den de fleste mener at være over marsk Stig Andersen, som døde 1293, men den andre haver bevist at være over biskop Ruolphus i Fyen, som døde 1141, den blev jo funden i jorden, da den dog havde været og endnu er besat med ædelstene.
De gamle Podebuskers prægtige gravskrift findes her i byen, og vore forfædre, som er længsten døde, har skrevet derom, at det tilforn lå slængt om i kirken, men siden igjen blev oprejst. 1. b.
Mens jeg var lærer i Emborg, boede jeg hos en mand i byen. En eftermiddag, jeg havde lukket skolen af, og gik om til mit logi, kom et par småpiger og sagde: «Der sidder en mand omme i skolen og skriver. Jeg gik tilbage, men doren var låset, og der var ingen. Så tænkte jeg, om skyggen af et træ kunde have falflet ind og således skuffet pigerne. Jeg så...
