Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Danish Keywords: grassere
Min moder, der var født pa Skodde i Egtved sogn, fortalte, at ulvene grasserede der så meget grov. En mand havde en følhoppe, som stod på græs ude på marken, og så vilde ulven tage føllet. De brugte i fortiden at hilde forbenene på hestene, og der tumlede øget sådan omkring, at det tik hilden over halsen af ulven, og nu var det så kraftigt, at det kunde...
da.etk.JAH_01_0_00340
Den gang kvægpesten grasserede, var der en mand, som boede på Tvilum, og en anden i Mollerup — han hed Store-Knud — og de havde gjort akkord om, at hvem der blev sparet fra den pest, den skulde give den anden to koer. Pesten tog Store-Knuds koer, men den anden beholdt hans. Så gik Store-Knud til ham og vilde have de to køer, de havde snakket sammen om....
da.etk.JAH_01_0_00277
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
da.etk.JAH_01_0_00266
Da kvægsygen grasserede her i egnen, blev kræet alt sammen begravet i Tofthøj, det er lidt før man kommer til byen. Der er en rund lavning kjendt der endnu. Her i Gadbjærg by har vi ikke haft den syge. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
I min Barndom borte jeg, at der grasserede et stærkt Spøgeri i Tesbjærg i Stadil, og det var grueligt at høre på, hvad der fortaltes om det. Kreaturerne gjorde Larm om Natten og kom tit lose, og Folkene blev puffede og stødte, hvor som helst de gik i Mørke. Manden måtte op hver Nat og ned til Fjorden, men jeg kan ikke give omstændeligere Beretning om...
Vi havde en Præst her, som hed Amager, og han var tillige Ejer af Gjedsergård. Nu kjørte han jo meget ud, og så hændte det, han kom sildig på Aftenen kj ørende over den Banke på Landevejen, der er lige nordvest for Skjelby Kirke og tæt ved Fiskebæk, at da kunde Hestene ikke trække Vognen mere. Det var nu et Sted, hvor det spøgte, og da Præsten forstod at...
da.etk.DSnr_04_0_00592
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
da.etk.DSnr_02_D_00027
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Vor "store-dreng" Mikkel kom en aften hjem fra Brovst og fortalte, at han, da han gik forbi kirkegården, så vor pige Johanne, der for nogen tid siden var død af sprinkler, som den gang (c. 1830) grasserede, stå ved siden af en anden nylig afdød kone i Brovst ravret foran den store sten på hjørnet ved stenten. Skjøndt jeg næppe troede fuldt på Mikkels...
Da holden grasserede, tog man de tre første hvide vejer, man så, og spiste, så fik man den ikke. Verst. Mette Marie Hansdatter.
da.etk.DS_04_0_02183
Da den sorte død grasserede i Jylland, blev i Roum sogn kun ét menneske tilbage. Han ventede døden ligesom alle de øvrige, hvorfor han kastede sig en grav på kirkegården, ved hvilken han vilde lægge sig, når sygdommen angreb ham, håbende af et efterlevende menneske en gang at blive styrtet i graven. Imidlertid fik han ikke den gang graven nødig, ti han...
Der grasserede en tyvebande her i Alborg-egnen, og den blev greben, og de blev kagpiskede på Gammeltorv. En af dem hed Pernille. De brød ind i en gård mellem Klarup og StoreVorde og bandt både mand og kone og tjenestefolk, men fik ingen penge, for konen havde hørt tale om dem og havde så stukket en tegnebog med deres penge op ved et spærretræ. Niels...
En mand fra StuLbergård blev begravet i Viborg domkirke. En nat kom to præster kjørende efter at skulle mane ham. De havde før været der og talt minde med ham, men det hjalp ikke, han gik nu og grasserede der på gården, så ingen mennesker kunde være der om natten. Så da de nu skal dertil igjen, kjører de så tidlig, at de kan være der inden aften. Da de...
Der grasserede al tid noget til højtid i det her hus, meu det var jo, mens det gamle hus stod. En greve til Frisenborg var i Kjøbenhavn på en rejse og var ude at kjøre en dag. Da kom en lille dreng for nær til vognen, og greven giver ham en lille snært af pisken. Så siger en gammel kone: »Det slag skal De komme til at fortryde. De skal komme til at...
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup — det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
da.etk.DS_04_0_00181
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
35