Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Danish Keywords: grøde
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
da.etk.JAT_05_0_00469
Når godt vejr indfalder eller i højtidsdage, da er alle stole i kirken så fulde, at de har ondt nok ved at rummes. Ellers kan der magelig sættes stole over kvindestolene, når kirken skulde nogen sinde blive for liden, som den dog aldrig bliver, så længe jyske karle og piger kan få tjeneste i Ejøbenhavn eller Sjælland eller i Sonden, ti dertil flytter...
da.etk.JAT_03_0_00930
Kyndelmis fløde gi'r midsommers grøde. Mette Marie Nissen, Ordernp.
da.etk.JAT_01_0_01683
Stor rim imellem jul og køjermis gav en god ruggrøde. Tise.
da.etk.JAT_01_0_00940
Rim i Advent varsler en god boghvede-grøde. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00922
I gamle dage kom foråret langt tidligere end nu. Då hed d”'t altid blandt bønderne: Hvis det ej var maj måneds grøde, så blev mange kreaturer ode. I\ Johansen, Hedegård, Giv.
Man skal høste byg i rude og rug i grøde, så får man godt både foder og fode. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00306
Når pilene skodes allerførst bolt i livret, sa gav det on god grøde om sommeren. Tis*.
da.etk.JAT_01_0_00291
Der boede en klog mand i Hostrup huse ved Hobro, han hed Peder Gertsen og kurerede noget og lavede selv sine mediciner. Dem havde han gjemt i et par skrå kasser, som han havde anbragt op ad skorstenen indvendig, og når han tog kasserne ud, så kunde de åbnes bag fra. Han var jo bange for at blive opdaget og få lægemidlerne konfiskerede. Samme Peder...
da.etk.JAH_05_0_00220
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
da.etk.JAH_04_0_00455
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da.etk.JAH_04_0_00115
Gamle Kristen Andersen i Sejrup fortalte mig en Gang, at der på Jørgen Kristians Ejendom i Sejrup Krat var en hellig Kilde, og hvortil de syge Folk valfartede. Den kaldtes altid af de omboende Folk den hellige Kilde. Der var tre Væld tæt op ad hinanden, og Vandet vældede ud af en Hedebrink. Men nede ved hans Hus var der intet Vand at komme til, om man...
da.etk.DSnr_03_0_00628
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
da.etk.DSnr_02_G_00241
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
da.etk.DSnr_02_G_00239
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
da.etk.DSnr_02_G_00038
Jeg havde en ko, der havde en stor grøde i halsen og skulde af med livet. Da kommer Per Damborg fra Rold forbi, og jeg viser ham ind til koen. Ja, det var for sent, sagde han, jeg skulde have sendt bud efter ham noget før, men vilde da gjøre det, han kunde. Så strøg han på koen og tog ligesom tre håndfulde og gik ud med til en sten og bestrøg den (altså...
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
da.etk.DS_07_0_01595
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
Om våren, når en mand begynder at så, skal han ikke lade såløben komme inden Iukte døre eller under lås, forend det års sæd af alle slags er kommen i jorden, ellers bliver det års grøde på samme gård forknyt og småt, og halmen bliver stakket. J. B.
da.etk.DS_06_0_01259
35