Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Lærerne drog ved sommertid fra by til by og samlede børnene i hytter af græstorv med tag af satnmenflættet lovværk. Om vinteren var der ingen skole. Lærer Bundgård, Gjern.
1839 gik vandet over bele Harboøre, og et sted druknede 3 køer. Det var i Holm. Men godt var det, det var stille vejr. 1868 gik det op til kirken og præstegården. Ligeså i 1872. Fjorddiget blev lavet 1875 og går fra Langer huse til Vejlby. Det er lagt med græstorv. Havdiget er ene sand og lagt som en dæmning imod havet; det er tilplantet med helme. Mads...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
For at forjage tandpine skal man skjære et lille stykke af hver af sine negle på hænder og fødder, begge stykkerne, indsvøbte i en tot blår, ind til den smærtende tand. Derpå skal man gå hen til et sted, hvor jorden ikke dyrkes, udskjære en græstorv ved et snit med solen, lægge blårtotten med neglene i hullet, ånde tre gange ned i dette uden tilbagedrag...
da.etk.DS_07_0_01637
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Der var også én, der hed Frederik-Maren, han boede lige norden for skolen og gik omkring og doktorerede på både folk og kreaturer med heksekunster. Han brugte strygning og gravede græstorv med buller i, og så skulde kreaturerne trækkes avet om de huller. Lars Peter Jensen, Blære.
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
En mand lå syg og havde været det i lang tid, han kunde ikke røre et lem, uden at det stak og prak. Så havde han en lille pige, der gik i skole. Hun havde lagt mærke til, at ét af de andre skolebørn, en lille nabopige, havde ærende op på kirkegården hver aften, når de gik fra skolen. Ved at kige over kirkegårdsdiget bavde hun så set, at den anden pige...
Konen i Gården Krageskov, Jerup, var så rædsom overtroisk, og alle folk, som kom der, skulde gå baglænds ind. Hun fandtes en aften i en ny grav på kirkegården. Der var altid kreaturer syge der, så en hest og så en gris o. s. v. Hestene blev trukken gjennem en græstorv. Hun søgte også ned til Vindblæs-konen, der gav hende det råd, at hun skulde gå med...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
For en menneskealder siden nedgravede en stakkels skomager, der var dårlig i lår og ben, sig ved midnatstid i en ny grav på Bullerup kirkegård og tog en græstorv på hovedet. Det hjalp rigtignok ikke, fordi han havde mødt skolelæreren, der nødte ham til at tale. Tiende at hente kiikejord fra nye grave i sygdomstilfældeer en skik, der nu forsvinder. f. D.
