Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Danish Keywords: græsning
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
da.etk.JAT_06_0_00860
Her norden for har boet en særling, der hed Jens Rump, og det er kun 40 år siden han døde. Han efterlod sig 46000 kroner og sad endda kun i et usselt bitte hus. Han ejede over en snes tønder land, der aldrig blev dyrket, for han holdt slet ingen kreaturer, og han var aldrig gift. Han lå i noget hø og kom aldrig af klæderne, fik aldrig ordentlig mad og...
I min drengetid lå hele Århus mark i fællig, og der var ikke et eneste hus på den. Den var inddelt i to vange, den ene til korn og den anden til græsning. Sa holdtes der en byhjorde, som lønnedes af byens borgere, idet enhver gav sin del til ham. Enhver bosiddende mand, der havde et hus. havde lov til at lade en ko folge med flokken, og somme havde lov...
da.etk.JAT_01_0_00038
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
da.etk.JAH_05_0_00005
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
da.etk.JAH_05_0_00004
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
da.etk.JAH_05_0_00001
Når hovbonderne pløjede og harvede og såede på Spøtrup mark, var det jo om at gjore det så ringe som mulig for ikke siden at få for meget at kjøre hjem. Men der gik jo en ladefoged og passede pa, og det var ikke sa let at snyde ham. De tog furerne så store som mulig, og harverne var for lette, så de kunde ikke splitte dem ad. De vilde også gjærne give...
da.etk.JAH_02_0_00081
Folkene i Vitten de gjorde hove til Frisenborg, og det var så småt for dem, te de havde ikke andet med dem til deres smørrebrød end et kogt æg, og det var de endda fire om. Der var en mand i byen, han havde fundet nogle penge ved at tage deres arneskjød op, for der lå de under. Han kjøbte så nogle overløbne køer og satte dem på græsning ved de andre...
Den. der var villest til at stjæle med sine kreaturer af græsning og pa kornagre, den var mest regnet. Om natten red de ud med hestene, og der sad en dreng (han var dreng, til han var 24 àr) pà en hest, for hver mand havde sin hjorde til hestene. Den “hest, han sad pa, havde en klokke. Nar markmanden sa kom efter ham, slog han skrald med en stor...
da.etk.JAH_01_0_00039
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
da.etk.JAH_01_0_00026
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
da.etk.DSnr_06_0_00674
Gjedeskov er en stor By, der forhen må have haft megen Skov, men der siges, at den blev brændt af Svenskerne. Da Jorderne blev udskiftede på Falster, blev der tillagt flere Gårde i Fiskebæk og Skjelby Skovparter nede på Gjedeskov, men da var Skoven ryddet for længe siden. Disse Skovparter brugtes så til Græsning, men nu er de bortsolgte, Her har dog...
I Rørbæk Sø ligger en lille 0, der hedder Vando og nærmest har Form af en Hestesko. Den er ubeboet og nyttes heller ikke til Græsning. I gamle Dage huserede en Boverbande omkring i Egnen, og alt deres Rov slæbte de over og gjemte på Øen. Ingen turde vove at sejle derover, for dem, der tog derover, de kom aldrig tilbage. Ikke langt derfra findes en Halvø,...
da.etk.DSnr_03_0_01216
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
da.etk.DSnr_02_G_00150
Et stykke eng, som bymændene i Gåser ejer til fælles, kaldes Gåsehaven og ligger imellem Gåser by og Holtet. Der havde hver gårdmand lov til at holde to gjæs og en gasse, og hvert hus en gås og en gasse. Den eng bliver endnu hvert år lejet hen til slet og græsning, og så bliver de indkomne penge fordelt imellem mændene, så hver gårdmand får en del, og...
da.etk.DS_03_0_02113
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
Trasborg ligger på grændsen mellem Grindsted og Grene. I fællesdriftens tid blev der uenighed mellem de Silkeborg mænd og Hinnum mænd, og det blev der en sag ud af, Til trods byggede så de Hinnum mænd et hus, og den mand. som de fik til at bo der, han skulde passe deres græsning. Silkeborg var den gang to gårde. lavst jensen, uutoft.
da.etk.DS_03_0_01512
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin...
Gamle Esben Ydernæs tjente i sin ungdom på Svinø hos Hans Kusk, som var én af halvøens mest velhavende gårdmænd, der havde meget kvæg, hvilket just ikke var almindeligt hos bønder for 50, 60 år siden. Nu havde Hans Kusk foruden den jord, som blev kaldt Lodden, en temmelig stor strandeng, som gik umiddelbart ned til Ostersoen, og som om sommeren blev...
da.etk.DS_02_D_00031
35