Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jesus gik i sin urtegård han sved' vand og blodige tår', han så ned på sine fem hellige vunder og sår. Min kjære sjæl, strid inderlig, stat mandelig, ti glæden varer evindelig. Amen. Maren Bonde.
Jesus ud af siu urtegård så, så syv synlige ord for ham stå : «Min son, stat hårdelig og strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig.» Ethvert Guds barn, som læser denne bon tre gange hver langfredag morgen, hans sjæl skal aldrig friste Helvedes nød, Helvedes ild udslukkes, Himmerigens dor oplukkes. In.... Ane Marie Kristensdatter,...
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
Vorherre Jesus gik i sin urtegård, ban svedte så mangen blodig' tår, han så ned til siue fem hellige sår, alle stod de ham åben for'. Gud talte til sin kjære son: «Min son, stat åndelig, strid mandelig, Døden er i hænde, glæden er i vente. Hvo, som denne liden bon læser morgen og aften, forend de æder legemets brod, forend de lægger dem til sengs, deres...
Jesus gik i urtegård, svedte vand og blodig tår', så til sine fem sår. Alle stad evindelig, stred endelig(?), døden er evindelig, glæden er evindelig. Hvo som læser denne bon, forend han op står, forend han ud går, forend han æder af Herrens brød, hans sjæl skal aldrig fristes af Helvedes nød. Guds ord. Amen. H. F. F.
Jesus gik udi sin urtehavegård, han svedte, han svandt af blodige tår'. Min sjæl, stat hårdelig, strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig. Hvo, den liden bon læser tre gange om aftenen, tre gange om morgenen, forend han op står, forend han frem går, hans sjæl skal aldrig fristes. Himmerigs dor skal oplukkes, Helvedes ild skal udslukkes....
Jesus han gik ud i sin urtegård, han sved af både blod og vand og tår', Jesus så ned til sine hellige fem sår, de åbnede for hannem (?). Stat hårdeligen og stød mandeligen (?), døden er endeligen, og glæden er evindeligen. Hvem af disse bom, som læser denne bon hver aften og hver morgen, forend de æder al verdsens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød,...
Jossus gik ud i sin urtegård, Jossus svedte vand og blodige tår', Jossus så til sine fem hellige såre, de stod ham alle åbne fore. Josses sagde med sig selv: «Din son, min son, strid mandelig, døden er endelig, glæden er evindelig!» Hvert et Guds barn, som vil læse denne bon tre gange hver aften og tre gange hver morgen, forend de æder verdens brød,...
Her går et bånd om dette hus. Hvem bandt båndet? Det gjorde Jesus med to hænder og ti fingre og ti gode Guds engle. Hvem sang salmen? Det gjorde jomfru Marie, fordi hun havde bogen i sin hånd og Jesus på sit skjod. Jesus var her inde. Jesus gik i sin urtegård, svedte både vand og blod. Gud sagde til sin son : «Stat op, strid hårdelig, døden er...
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
I Funder Nørhede ligger Bjærghøj. Medens Kristen Pedersen var lille og passede sin faders kreaturer, sad han offe oppe på højen og spillede kort sammen med nogle andre børn. De havde flere gange hørt nogle inde i højen rumstere med en kiste, hvis låg de gjentagne gange horte blive slået i. En dag sad de som sædvanlig oppe på højen med deres tidsfordriv i...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Der er en høj, her nede ved de to Bjærggårde i Tvede, den kaldes Præsthøj, og så oppe ved den østre af Lundgårdene var også en lille høj, som a ikke véd navn til, den lå i deres have. I de to høje var bjærgfolk, og de besøgte hinanden og kom her omkring ved vor molledør, så der må deres vej have gået. Hundene var altid så slemme ved dem. Der fortælles,...
