Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Nu fastelavn velkommen byder, derfor vi nu så pyntet er, den hele ungdom sig nu fryder, og glæden flammer bos enhver.
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
Nu ønsker vi eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! vor herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før og sjunget og kvidret for jer dør. Nu kommer vi igjen påuy, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå syv ol æg deri. Vi har og én til ost og smør, vi har og én til flæsk...
Vi ønsker eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! den Herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før, at sjunge og kvidre for eders dør. Nu kommer vi igjen påny, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå hundred ol æg deri. Vi har ligeledes én til tyv', vi kan ernær' os med...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, Maj ero velkommen. og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
