Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Knudsen i Fonnesbæk var meget tunghør. En dag kommer han ind til vor naboes aftægtskone, som også var tunghør, og så vilde ban jo høre til, hvordan hun havde det og sligt, og til gjengjæld vilde hun så spørge om, hvordan hans kone befandt sig. I det hun nu spørger om det, ser hun ned på et par hunde, han havde med sig, og så troede han, det var dem, hun...
Amtmanden i Ålborg tog ind til Peder Kjeldsen på Lerkenfehlt, når han var der på egnen, og så vilde han en gang gjøre gjengjæld og bød ham med til et selskab, han gjorde. Forskjellige embedsmænd var med og hele garnisonens officerer af tredje jyske. Da de skulde spise, tog Kjeldsen amtman di nden til bords, og de fik mange retter. Han var god til at...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
Jeg gjorde en gang en tur til Kjøbenhavn for min fornøjelse, og så var jeg da også inde et sted og skulde have mig et slag kegler. Der henvender så en Kjøbenhavner sig til mig med de ord: Jeg kan høre, De er en Jyde. sig mig, er det sandt, at Jyden er blind i ni døgn ligesom kattekillingerne? Ak ja, siger jeg, men sa ser de til gjengjæld så godt,...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
I begyndelsen af dette århundrede begrov man endnu ligene i klitterne eller æ Bjærge, som Kystboerne kalder dem. Jeg véd ikke bestemt, hvornår det blev påbudt, at de i land drevne lig skulde begraves på kirkegården. År 1811 strandede som bekjendt de to engelske linjeskibe St. Georg og Defence, og ca. 1800 mand druknede, og de mange lig, som da inddrev,...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
Fra Lyngby meddeles, at der kom tre personer fra Grenå derud ved hellig-tre-kougers tid og sang for dem om julestjærnen. Den ene var sværtet i ansigtet, og de havde alle tre hvide skjorter over klæderne. De førte med sig en stor stjærne af papir, der var hul og dannet som et hylster, hvilket kunde drejes rundt. Indeni fandtes en lygte, der var fæstet...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
Jens Bjærg var bysmed i Tjæreby. Når byfolkene var hos ham til julegilde, holdt de ikke af at spise der, for konen var noget svinsk, men til gjengjæld drak de så des mere. Så murkede den gamle mand, Gregers, noget over det og ymtede om, at de drak ikke så meget andre steder. Når de endelig skulde af sted, stod den gamle og skjænkede rejsedrammen, og så...
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
Flere steder i det sydlige Jylland er det skik. nar de på en gård eller i en by har faet ophøstet, da at tage en stang, omvikle den med halm, trække nogle gamle klæder pa den og saledes klæde den ud som en mand, hvorpå den bringes omkring til naboerne. Denne mand har i lommen nogle papirer, der siger, at han går omkring og hjælper folk ved høstarbejdet,...
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
Der skal efter Sagnet have boet to Kjæmper i de to Sogne Ål og Billum vest for Varde, den ene i Ål og den anden i Billum Kirke. Det hændte undertiden, at de lå i Krig med hinanden, og de brugte store Sten som Våben. Under sådan en Kamp sendte Kjæmpen i Ål en Sten mod Billum Kirke og slog Tårnet ned; derfor har Kirken nu et fladt Tårn. Kjæmpen i Billum...
Der var en Gårdbo i Stenbjærggård. Han var lysten i Sødgrød med Mælk til, og til Gjengjæld gik han og røgtede Kreaturerne. En Gang blandede Pigen Saltlage og Vand sammen og gav ham at dyppe Grøden i. Det blev han vred for, og så vred han Halsen om på den røde Ko. Men da han siden fik at vide, at det var ikke den Pige, der plejede at give ham Mad, men en...
