Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
110, Peder Timling kom en gang ind til gjæstgiver Bernth i Holstebro, og der var jo mange folk samlede, de sad og fik sig noget at leve af. Så kom der en fin skrædder fra Skive ind, og han var misfornøjet med alting, det var ikkeo godt nok til ham. Så hvisker Bernth til Per Timling: A, kan du ikke se at få mig den karl ud." Jo, han remmede sig, og så...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
En Kusk fra en Herregård i Salling kom kjørende til Gjæstgivergården i Skive og skulde være der om Natten. Der blev anvist ham et lille Værelse, som stødte op til Pigernes Sovekammer. Da han var kommen derind og vilde til Sengs, låste han Døren af og tog Nøglen til sig, for han var noget bange for, at Pigerne vilde spille ham et Puds. Derefter satte han...
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
Der var en Præst her, der hed Rasmus Møller, og samtidig var der en Præst i Astrup, der også hed Møller. Ham her kaldte da Folk Røde-Rask og den anden Sorte-Rask. De kom ofte sammen og særlig, når de havde annammet deres Tiende, der var forfalden ved Kyndelmisse. De rejste da ud til Horsens, og hos en Gjæstgiver Kjeldsen på Søndergade morede de dem...
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
Midt på Øen Als findes den lille Mjang Sø. I den skal en svensk Flåde være gået under, den Gang Karl Gustav havde erobret omtrent hele Danmark. Ved Bar Mølle findes en temmelig vel bevaret Skandse fra samme Tid, som har behersket Indsejlingen til Søen, der den Gang har stået i Forbindelse med Augustenborg Fjord. Opt. af Gårdm. P. Jacobsen, Ørsted ved...
da.etk.DSnr_04_0_00180
En Kjæmpe fra Fyen stod ovre på Hindsgavl Mark og kastede efter Erritsø Kirke. Men Stenen gik forkert af hans Hånd og faldt i Stranden ved Snoghøj. Den havde Navn af Kjæmpestenen. For godt en 60 År siden kom en Isflage for den og drev den i Land, og så blev den slået i Stykker og anvendt til Trappesten i Gjæstgivergården i Snoghøj o. s. v. Der var Mærker...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
