Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
47 datasets found
Danish Keywords: gjærd
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
da.etk.JAT_06_0_01179
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
da.etk.JAT_06_0_00268
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: “Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud”. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
da.etk.JAT_05_0_00101
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
da.etk.JAT_02_0_00163
1 Gejsing skov fandtes endnu vildsvin i begyndelsen af forrige århundrede. Hans Knudsen i Gejsing har fortalt, hvordan man bar sig ad med at fange dem. De havde gjærne deres gang gjennem et hul i et eller andet hegn, og der hujede man så en stærk gren, som groede over hullet, sådan at den dannede en bøjle, og i den gren saUe man en tveægget kniv fast med...
da.etk.JAT_01_0_01753
En bonde kommer ind til amtmanden en dag og klager over, te hans nabos svin brød ind og rodede i hans have, men manden er så hidsig og står sådan og stammer i det, te amtmanden kan ikke forstå, hvad han vil. Så i det samme kommer amtmandens kone derind, og nu vil manden jo da gjøre ham det ret begribeligt, om han kan; så siger han: “Kan De da ikke forstå...
da.etk.JAH_06_0_00483
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
da.etk.JAH_06_0_00234
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
da.etk.JAH_04_0_00387
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
da.etk.JAH_02_0_00406
Niels Kjelst, der boede i Tange i Torstrup sogn, var så ualmindelig stærk. Han var potteslæber. og en ganghan kjørte om sommeren, trak han hans heste ind i en fenne. Som han nu går der og græsser dem, ser han ejeren komme, og så tager han Først den ene hest og løfter over gjærdet, ligesom når vi tager et får, og dernæst den anden. Da manden ser det,...
da.etk.JAH_02_0_00405
Oppe på Knåågbjærg ved Hoptrup skal der gå et Spøgelse med Hestefødder sådan ved Midnatstid. Der er også et Sted i Gjærdet, som man aldrig kan holde gjærdet. En Aften vilde et Par unge Piger gå fra Hoptrup til Haderslev, og da så de Manden med Hestefødderne. De smed, hvad de havde, og løb tilbage ad Hoptrup. Der gik nu nogle andre op til Stedet, men så...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Sølvtøjet, der fandtes i Gjærdet ved Kraggården, blev indsendt så nær som en Kjæde, hvorpå stod Navnet Hans Krag. Mesinge S., Bjærge H. Anders Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
da.etk.DSnr_05_0_00182
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
da.etk.DSnr_04_0_00264
A tjente et Sted nede i Sønderjylland, hvor der også var en Andenkarl, og han fortalte mig for fuldt og fast, at hans Fader havde været med til at grave en Skat ud. Der havde brændt Lys på Stedet, og så var de komne i Tanker om at tage den. De indgjærdede den Runding, hvori de vilde arbejde, med Pæle og Ris, og det var jo en Overenskomst, at de ikke...
da.etk.DSnr_03_0_01390
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
da.etk.DS_07_0_00052
35