Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Danish Keywords: gjås
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
da.etk.JAT_05_0_00410
I Sjælland har de haft en gåsebænk for enden af bordet, som gjæssene lå på æg i. Den var en fast bænk.
da.etk.JAT_03_0_00060
Kan gjæssene ikke få gjæslinger, behøver manden Idot at gå tidlig ud på en anden mands loft og tage en håndfuld kom (byg) og give dem. Eller, når han kjorer eller går forbi <'ii kornstak, at tage nogle aks og give dem. Jørg. il.
da.etk.JAT_01_0_01172
Når gjæssene skulde sættos på sti. skulde skraldefjerene plukkes af dem, 'då de ellers star ug gjør spektakel. Skraldefjerene 'sidder under begge vingerne i den yderste ende. S. Ditlevsen.
Gjæssene har nogle underlige fjer under vingerne, der kaldes'skrigefjer. Maren Bonde.
da.etk.JAT_01_0_01165
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sa”ttos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
da.etk.JAT_01_0_01164
Når man brænder æggeskaller af høns eller gjæs, imidlertid liønsene eller gjæssene ligger, sæ fortørres ungerne i ægget..
da.etk.JAT_01_0_01141
St. Pers nat skal gassen fra gjæssene, for ellers vil den mage sig med den ene af dem, og så vil den siden ikke mage sig med de andre, når der er flere. Alle fugle skal nemlig mages den nat. Mors.
da.etk.JAT_01_0_00643
Dem. der pløjede, de måtte ikke komme uden en tomme i jorden, og sa skulde det ligge så fladt, så fladt, og der matte ingen knolde være. Når træharven sa kom og hjuntede der ovenpå, kunde det blive en kjøn velstand. Der var store vandplasker hist og her. Gjæssene gik og samlede al den havre op, der var sået, for den blev ikke dækket. Forste gang a gik og...
da.etk.JAT_01_0_00076
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
da.etk.JAT_01_0_00033
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
da.etk.JAH_06_0_00789
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
da.etk.JAH_04_0_00311
Det gik ødselt til på Randrup. De havde de fattige koner og husmandskonerne til at plukke gjæssene. Lange-Jens skulde bære dem ind til dem, og så sad de om et kar og plukkede. Så smed han dem ned i karret til dem, te fjer og dun fløj dem om ørerne, det var jo for at have spil af det, og når de var færdige, havde de lige så mange fjer, som da de begyndte....
da.etk.JAH_02_0_00091
Deres høns sad om sommeren i forstuen om natten, men om vinteren tog de dem ved sengetid af rækken ude i forstuen og satte dem ind pa hylden under bordet. De havde en gasebamk inde i stuen, som gjæssene lå og rugede i. De sad alle inde i forstuen om natten, og man stroede halm, som de sad i. Nar man lukkede døren til forstuen op om morgenen, kunde der...
da.etk.JAH_01_0_00245
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
da.etk.DSnr_04_0_00481
Min Moder har fortalt mig følgende: Gamle Melchior i Brøndum var en venlig gammel Mand. A kom til at tjene i Præstegården der som Barn, a var ikke 7 År den Gang, og skulde passe Gjæssene. Så sad a somme Tider ved Havediget med et Dækken over mig, når det var koldt, og a kom jo tidlig op, så traf det, te a faldt i Søvn. Det vidste han, og så kom han...
da.etk.DSnr_04_0_00456
Min Fader fortalte om en, der hed Grev Olle, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige så godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var også mange, der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dollerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede på sådant noget. En Aften havde de glemt...
da.etk.DSnr_02_C_00036
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
da.etk.DS_07_0_01235
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
da.etk.DS_07_0_01227
35