Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To mænd kom om ved hverandre med nogle får. Så siger den ene til den anden: Giv du mig ét, så har a dobbelt sa mange som du. Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a dobbelt så mange ,som du Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a lige så mange som du. Hvor mange hver? 57. N. A. Ammentorp, Hedensted.
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
For den, som loder sil rand under sovnen. Tag et sort havrekorn, brænd det til pulver, giv ham det, det hjælper. M. Grøntoft.
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Dersom bønderne i Norge finder deres datter og svigersøn sovende den første morgen efter brylluppet og vender næserne sammen, så holdes det for et godt omen. Vender de ryggen til hverandre, går de bedrøvede bort. Utroskab.
da.etk.JAT_03_0_00607