Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jensine Sofie Magdalens Schøler er født den 3. maj 1816 i Hammel. Hendes fader var den bekjendte degn Nikolaj Peter Schøler, der førte en udholdende kamp imod berberisserne. Moderen var Margrete Sommer, en præstedatter fra Præstholm i Hads herred. Hun var den sidstlevende af 22 søskende. Alle disse børn havde morfaderen med 1 kone, og hun var endda ikke...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
Folkene i Nørre-Bjært er allesammen af én slægt, for ingen gårde blev solgt til fremmede, og de giftede sig med hinanden indbyrdes, altså gik fødehjemmet fra mand tik mand. som man siger. Det var oprindelig kronens gods, og bønderne havde gode kår, så de var temmmelig velhavende. De gamle dokumenter viser, at gårdene blev kjøbte til selveje omkring ved...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
Hans Jokum Lavridsen er fodt den 21. juni 1816 i Vejen by. Efter at have giftet sig bosatte han sig i Brejnhoved i Give sogn og var der i 6 år, men efter konens dod flyttede han tilbage til Vejen og fik en mindre ejendom oppe ved skoven, hvor han så boede en tid, da han havde giftet sig anden gang. Der døde også denne kone, og nu kom han til broderen,...
Ane Marie Nielsen er født 1836 i Forstballe i Nør up. Hun er et uægte barn og kom ud at tjene i sit 9. år. Siden har hun været ude at tjene hvert år. Hun gik til præst fra Jens Kristensen i Sødover og var i den plads i 8 år. Det valen udmærket mand, som huu bar meget at takke. Hun har været gift 2 gange. Første mands forældre boede i Ast og siden i Grene...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Johanne Marie Kristensdattet er født den 30. december 1S22 i Ingstrup sogn, Skulsmark by. Hun var i hjemmet, til hun var 1 5 år, og det var året efter faderens dod. Moderen giftede sig igjen, og da flyttede de til Tise Så var hun atter der i 15 år, til hun blev gift. Hun har forst boet i Tise i 4 år, siden i Jerslev i 5 år, så i Særslev i 3 år og endelig...
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Der var bryllup i Holsted, mens Bang var præst der. Anders Vognmand skulde nemlig giftes, og da de havde fået en god frokost, var Anders kommen i en noget oprømt stemning. Præsten mærkede det og slog så lidt efter det i sin tale, at man skal leve mådeholdent og ædrueligt. Men Anders står og siger: Klø kun til, hr. pastor, a véd nok, hvad De slår efter....
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
