Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
72 datasets found
Danish Keywords: galt
Peder Andersen Bjerreyard er født den 22. september 1823 i Vissing, Galten herred. Han tjente først i Erslev som hjordedreng og kom så til Granslev mølle og var der i to år og lærte mølleriet. Så kom han til Hagenstrup mølle som møllersvend og var der i 13 1/2 ar. Deraf det navn, som han altid endnu går under i daglig tale: Peder Mollersvend. Der blev...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
I min drengetid gik en gammel mand, der hed Jens Hansen, på omgang her i Galten sogn. Lige så mange tønder hartkorn, lige så maugc dage skulde de have ham. Han havde været i tugthuset og skulde forsørges her, da han kom ud. Det var altid ved forårstid, han kom her til Vinterslev på omgang, og det var netop ved den tid, vi skulde ud at skove, han kom til...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
da.etk.JAT_05_0_00209
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
da.etk.JAT_05_0_00026
I Kvong havde man den skik, at enker var i kirke første søndag efter den afdødes jordefærd, satte sig i den øverste stol og rejste sig ikke, når velsignelsen blev lyst. Pastor Læssøe, Galten.
Både i Evong og i Dagbjærg tog mændene til hatten, når der ringedes med kirkeklokken. Men de satte den straks på igjen. Pastor Læssøe. Galten.
da.etk.JAT_04_0_00220
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. “Det er jo egentlig galte, siger manden. “Å, den skal jo ikke lægges til”, siger karlen, “så gjør det vel ikke noget”. Past. H.Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_01_0_01030
Provst Winther brugte ridepisken til præstebørnene og til bønderne med. Han slog med ridepisken i bordet før OS og bandte dygtig. Mads Kristensen, S.-Galten.
da.etk.JAH_06_0_00910
Der var en pige, som tjente en præst, og ingen ting kunde forskrække hende, for hun troede hverken på spøgelser eller varsler. Så skulde hun gå op ved midnat og hente præstens alterbog. Det hk karlene at vide, og så forklædte de sig og listede ind i kirken efter hende. Da hun kom og vilde ned med bogen, gik karlene i hvide skjorter imod hende. Så viste...
Der boede for en del år siden en gammel mand øverst i Kvong, der var et helt mekanisk geni. Han hed Mads og havde ikke lært andet, end hvad han havde lært sig selv. Således var han en udmærket uhrmager. Pastor Læssøe, Galten.
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: “De skal spise.” En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Der var ikke uden én ærlig mand i Galten, og det var Ole Hestegilder, endda der har været sådan snak om de Galten herrer. Ole var den største hestetyv, og han var vidt bekjendt. Han havde to koner, den ene hed Randers-Maren. Han var flyttet herfra og boede nede i Uglhusene ved Randers, men så kom han igjen, og da sendte præsten, provst Vinther, bud...
da.etk.JAH_05_0_00711
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle Århus—Silkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
da.etk.JAH_05_0_00601
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
da.etk.JAH_05_0_00600
En fjerdingvej vesten for Galten tæt ved vejen imellem Galten og Låsby er der et vældhul, hvor vandet stadig vælder op. Det kaldes Taterhullet, og der er en Tater bleven kvæld eller skåren ihjel, for det han havde forædt sig i hvedegrød, og det havde han gjort, for at han kunde få ende på hans pine. Det var hans fæller, der gjorde det, og de sagde: “Durk...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
da.etk.JAH_05_0_00566
De havde en stodderkonge i Galten, der hed Hæjt-Niels. Der gik en tavle fra én beboer til en anden, og hvor tavlen var, kunde tiggeren have fordring på at fa almisse og husly. Lige så mange tønder hartkorn en mand havde, lige så mange dage skulde han have stakkelstavlen. Niels Sams, Vinterslev.
da.etk.JAH_05_0_00530
I et trebundet skjel mellem Hadbjærg, Vinterslev og Galten er en høj, som kaldes Lamme-Kjestens høj. Den hai fået sit navn på følgende made. Denne Kirsten havde druknet hendes barn i et hol omme ved Kollerup, som kaldes Ølkarret. Hun stod oppe på brinken, tog i svobelisten og lod barnet sa rulle neden ud. Idet barnet falder i vandet, siger hun, at det...
da.etk.JAH_05_0_00442
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. “Ja, har...
da.etk.JAH_05_0_00391
35