Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Stærk hårvækst på bele legemet lover en mand rigdom, inden han døer. J. M., P. Jensen.
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Vi havde nogle dårlige veje den tid. Enhver kunde kjøre, som han vilde, og i de gamle veje var der altid nogle store meldbalker. Det kunde være sådan i vej sporene, te sandet kunde løbe bag efter hjulene. Der kjørtes jo ikke efter stort andet end hø og torv, når det skulde hjem. Præstevejen fra Linå til Dollerup blev gjort en lille smule i stand, idet...
Smugleriet dreves over Gredstedbro og Foldingbro. De første 2 mil bares varerne af sjoverne, og der var altid en formand for dem. For hver tur fik en sjover en gi. daler. De havde hver to pakker at ga med pá en snes punds vægt hver. Når sjoverne afleverede varerne, blev de kjørte videre frem. Mit strog var Tirstrup, Ølgod østre sogn. Barslund, Fruergård,...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
En Mand i Barmer hængte sig. Imens han lå Lig, da hørte mine Forældre tre Aftener i Rad, at én kom gående ind ad Køkkendøren og trådte stærkt i Gulvet med sine Træsko, gik så op ad Loftsstigen og trampede med hårde Trin hen over hele Loftet ug tilbage igjen og gik så ud. Den første Aften vilde min Fader have været ud at se efter, hvad det var, men min...
Der er en Sten til, som kaldes belemnites, på Dansk kaldes den Vættelyset; bemærker egentlig en Pil .... gemene Mand de tror forvist, at disse Stene ere Lys, som af Underjordsfolk, hvilke de kalder Vætter, ere således gjorte og skinner ikke tiere, end de af samme antændes. Disse Lys, som de kalder Vættelys, tror de at skinne mest om Julen og have en...
Eu mand fra Mariager-egnen var hos konen i Vindblæs for at få råd for en finger, der var gået edder i. Han sagde, at da han kom til hendes bopæl, holdt der hen ved 12 vogue med syge meunesker lang vejs fra, og det varede længe, inden han kunde komme for. Så blev han fort ind i et lille mørkt kammer, hvor hun gav ham noget til fingeren og begyndte derpå...
Første gang hestene skulde på græs om foråret, lagdes en kniv på dørtrinet og én på karmen over døren, hvor igjennem hestene skulde ud. Dette gjordes også om efteråret, når de skulde på stald. Om foråret fik de først et pulver. P. V. Jensen, Stige.
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
I hr. Jesper Lauridsens tid var en degn i sognet ved navn Hans, som beskyldtes for trolddom og signeri. Pindes i skiftskisten copi af adskillige tåbelige signesedler, som han har solgt til folk, hvilke han alle vegne vilde indbilde, at de var forgjorte. Hr. Karl Bryske, høvedsmand på Rugård, skrev bispen M. Niels Jesperson mange breve til om degnen i...
Der er somme folk, der har en spirrentus, det er sådan en lille tingest, som kan skaffe penge, og dem stjæler den der inde, hvor de bliver gjorte, forend de bliver talte, bagefter kan den ingen få. Nogle giver én, andre fem daler om dngen. En kone gik en gang fra Odense ad Sandenim til, og som hun kom ud forbi markedspladsen, så hun eu lille æske med en...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
