Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
En mand plejede at give præsten en mortensgås. Så kom han en gang igjen med en gås, og præsten gik hen og skrev den ind i sin bog. Da siger manden: Hvad er det, De skriver, hr. pastor? Han svarede: Jeg skriver den ind. Skriv så også, at jeg tog den med hjem igjen. Det sagde han, for at det ikke skulde blive en ret, og præsten måtte gjore det....
De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
Der var en gammel ungkarl, som var gårdejer i Lyby, og han blev 101 år gammel. Han sagde: Når a nu bliver 100 år, så er a missel afe skidtet. Det kom han også. Det var en sær gammel en. Når han så én med støvler på, spurgte han den altid, om den havde været til alters, for han gik aldrig i støvler uden ved den lejlighed. Han havde en gammel karl, der...
Hr. Speitzer på Ørndrup var ilde lidt af bønderne for sin strængheds skyld. Dette førte til, at han en gang på hjemrejsen fra Løgstør blev overfalden af to karle på heden, de knuste hans højre band mellem to stene og flygtede så bort. Han solgte gården ved 1777 og skal siden i Kjøbenhavn have truffet den ene af karlene på gaden. Han undslap dog og kom...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Det er nu mange år siden, den gang karlene herfra måtte gjøre mønstring i Kjøbenhavn, at der gik en hel flok karle igjennem Sjælland. I en sådan flok kunde der være hen ved et hundrede stykker, og de havde deres tornystre (måske tværsække) med. Der var en gang i en sådan flok en karl, som kunde gjøre kunster, og da de på vejen kom forbi nogle piger, der...
Brænde mølle kaldes en vandmølle imellem Middelfart og Assens. Den brændte nytårsdag tre år i træk, deraf har den fået sit navn. Den fjerde nytårsdag turde folkene ikke bo på møllen, men flyttede ud med alle deres ejendele. Da kom en gammel mand gående og spurgte, om han måtte blive der om natten. Folkene svarede, at det måtte han gjærne, men de turde...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
På Hannssminde, eu stor gård i Følle, havde de kun vand af en forbiløbende bæk, og det var kun dårligt. Da viste gårdejer Knud Jensen i Rønde vand ved en pilegren på sædvanlig måde. Det var så belejlig som muligt lige uden for kjøkkendøren, og der blev gravet på dette sted. Han havde sagt, at der skulde være omtrent 10 alen til det, og brønden blev på...
Den gamle Madam Kjølby, enke efter en gårdejer her i Vogslev og datter af den gamle lærer Jensen i Frejlev, hun fortalte efter hendes fader, at han en gang var gået hjem over marken imellem Sønderholm og Frejlev, og da havde set en afdød mand gå og flytte en skjelsten. md. schytte, vogslev.
Vesten ud fra Trunderup by (Kværndrup s.) lober Rokkergyden (Rakkergyden), og tæt ved denne og nær ved byen findes en lille eng, som kaldes Rokkerkjæret eller Rokkeret. Her omkring har der også været fortalt, at der var spøgeri. Der skal nemlig gå en hovedløs mand ved enden af Rokkergyden. I en dam på gårdejer Niels Knudsens grund, der står i forbindelse...
Der har for mange år tilbage i gårdejer Anders Pedersens skov i Volstruj) i en lille stærmose, ret ud for enden af den vej, der fører ind til Henrik Hansens gård, stået 7 krumpne elle på en »stabbe«, men de er nu ryddede. Her under disse elle var der begravet en del svenske krigsfolk (fra 1659), som var blevne slåede ihjel af beboerne i Volstrup på vejen...
Helvedgård på Als blev til Østerholm, da Hertug Hans kjøbte gården. Igravene omkring slottet skal ligge en guldkjæde, som tilhørte Thomas Sture (den sidste Sture) og den er så lang, at den kan række omkring hele Als. gårdejer knudsen, lysholm.
I Sinding har for mange århundreder siden været et slot, som kaldtes Biskov, der skal endnu være levninger tilbage af murene. Det har ligget på gårdejer Jens Eriksens mark. j. jensen, refshalegård.
På Skovsagerhøj, på gårdejer Hans Bajs mark i 0, levede i gamle dage en stor del bjærgfolk, som ofte gjorde gilde, og ved slig lejlighed stod højen på fire gloende pæle. Man så da bjærgfolkene med de store røde luer dandse der inde, klappe i hænderne og gjøre alle mulige kunster. Man troede, at når der var gilde, havde troldene besøg af naboerne. Johan...
