Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Aen mellem Orum og Gammel-mølle skulde rettes, det var lodsejerne bleven enige om, og alt det fyld, der blev gravet op, skulde fores hen i de gamle huller. Men da de ikke troede, at Danskerne forstod sig på at grave, så indkaldte de Tyskere til at gjore arbejdet. l'er Rytter, Tostrup.
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Når månen hænger med æ Bæk, vil den fyld' både å og bæk. Jørg. H.
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
Forhen har her færdedes mange Riber-kræmmere, men det var ikke sjælden, at nogle af dem blev slagne ihjel. Sådan skete det i Øster-Dalsgárd i Pederstrup, hvor der boede en mand ved navn Jørgen. En gang hen ad vinteren havde han været i Hørup mølle, og da han kom til Løvelbro kro, var der to kræmmere, som vilde til Pederstrup. Det var en mand og en kone,...
Enkelte fattigfolk bruger endnu stampetov og noget krammeri, de samler op under vævilder. Når det går i klumper i dynerne, tager de det ud og loffer det op igjen, og så er det lige så godt som ringe fyld. Lærer O. N. Futtrup, Volstrup.
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
Når man ad Landevejen fra Vejle til Herning kommer forbi Vemmelund Skov i Give Sogn, ligger der et Hus til højre, som kaldes Møldamhus. På dettes Ejendom noget til Nord og nede i Lavningen har ligget en Vandmølle, som skal have hørt til Donneruplund Gård. Der er tydelige Spor af Mølledam og MoIIedæmning. Dammen har været ret anselig, og man ser endnu i...
Da Vejlby Kirke ved Middelfart skulde bygges, var det påtænkt, at den skulde have ligget på det Sted, hvor nu Røjle Mølle ligger. Der blev også begyndt på Byggeriet, men det var der nu ikke noget Held ved, for det, der byggedes om Dagen, blev revet ned om Natten. Men så var der en af de gamle, der gav det Båd, at man skulde binde for Øjnene af et Par...
Lidt østen for Baldershave i Lindeballe er der på den sydlige Side af Bakkeskråningen en ret stor flad halvcirkelformet Plads, hvor der fortælles at have været en Offerplads for Balder. Da Kristendommen vilde trænge sig frem her, lavede Folkene Pladsen for at blive ved at dyrke Guderne der, og der var et Alter af store Sten. De blev så væltet ned ad...
Ellehøj i Ellidshøj var forhen en Stævnehøj. Den ligger jo inde i selve Byen, og de stod da på den og råbte til Stævne, når der skulde noget forhandles i Byen, og Bymændene samledes på den og gjorde deres Regninger op. Den Gang vidste man ikke, at der var et Kammer i den, det opdagedes først ved, at der kom en Høne ud af den med en Flok Kyllinger. Forhen...
Der fandtes forhen en Gravhøj i en af Haverne i Blanke. Ejeren lod den sløjfe og anvendte Jorden som Fyld i en ny Kostald, men det var derefter ikke muligt at holde Kreaturerne bundne der om Natten. Lavrids Larsen, Østergård, Blanke.
En gammel Mand, de kaldte Søren Stovgård og boede i Hoved i Gimsing, han foregav, at han kunde se al Ting. En Aften gik han i By, og da så han fra en Høj, de kaldte Dortes Høj, at der kom noget fra den ligesom en Pusling og tog hen til æ store Høj. Derfra tog det til æ slemme Høj. Den Høj havde sit Navn af det slemme, der var ved den. Den lå i en bred...
Det er såre nyttelig at bære om sin hals en amulet, og roses den for den fornemste amulet, som præpareres af kvægsølv, og bliver den tilred, som efter følger. Tag en hasselnød, den største . . . hul kjærnen deraf med en nål, fyld så den tomme nøddeskal igjen med kvægsølv, luk så hullet tæt til med grøn voks, indsy det udi silke og bær den om din hals, så...
Imellem Geds-kro og Hundslev by ligger et lille hus tæt ved landevejen. For omtrent 40 år siden beboedes dette hus af et par gamle folk. De havde en ko, som kælvede snart efter november, men alligevel gav den næsten ingen mælk, og det lidet, den gav, kunde der ikke blive smør af. Der måtte jo være galt fat. Hen på vinteren bliver konen syg og...
