Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
32 datasets found
Danish Keywords: frugtsommelig
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som...
da.etk.JAH_05_0_00712
I Sønderlev by, Skallerup sogn, ligger to gårde af navnet Østergård. Markerne til disse gårde har en langstrakt form, og ved enden af skjellet, der skiller markerne, er en høj, som kaldes Kwejerhøw (o: Kvindehøjen). Om denne fortælles, at den fik dette navn ved, at en kvinde, der var frugtsommelig, var der bleven overfalden og sønderreven af ulve. Der...
De gamle kunde ikke lide, at nogen stod og favnede i en åben Dør. Det skulde være skadeligt for frugtsommelige Kvinder. Var det sket, skulde de tage en Lime og feje over Dørtrinet med, inden der kom nogen ind bag efter. E. T. K.
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Dørspænd ytrer sig ved, at Barnet ikke kan lære at gå ene så hurtig! som andre Børn. Sygdommen påføres Barnet i Moders Liv, idet den frugtsommelige går igjennem en Dør, hvor en Person har stået og spændt med Armene. Barnet skal føres tre Gange gjennem en Dor efter Solnedgang, der består af 3 løse Fjæl. Den midterste Fjæl udtages, og Barnet trækkes nu...
da.etk.DSnr_04_0_01082
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
da.etk.DSnr_04_0_00348
Der går det Sagn, at der var en Herremand på Spandetgård, der var så slem til at gjøre sine Piger frugtsommelige. Når det var sket, så han efter at få dem gift, og så fik hver af dem et lille Hus med lidt Jord til at bo i. De Huse fandtes nord for Spandet og blev kaldt Mølby. Derfor bestod Mølby i sin Tid af lutter Småsteder. Men nu er der noget af det...
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
Varulvene vilde i Lag med frugtsommelige Koner og rive dem ihjel for at blive forløst fra Trolddommen. De skulde nemlig have et ufødt Drengebarn at æde. Der var en Karl her i Byen, Jørgen Væver, han var mistænkt for at være en Varulv. Piger kan blive fri for Smærte, når de skal føde Børn, hvis de kryber nøgne gjennem en Følham. Jørgen Jørgensen...
da.etk.DSnr_02_F_00004
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
da.etk.DS_05_0_01145
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem...
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da.etk.DS_04_0_02339
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
En mand sad og spiste et stykke pandekage og slog dermed sin frugtsommelige hustru let på kinden. Hun gik nu og græmmede sig over, at hun havde glemt at slå igjen, forså havde det intet haft at betyde. Nu fik barnet ganske rigtig en plet på kinden. H. Th. Nybo.
Frugtsommelige må ikke sidde påenskorstensplade, så bliver der en skoldet plet på barnet. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02293
Frugtsommelige må ikke se lig, uden de passer på at se undorfladen af ligets fødder først. Fornemmer de, at de skifter farve, må de skynde sig at tørre sig med et rødt klæde. H. Th. Nybo.
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
35