Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
1825 var det sådant et tort år, en kunde gå med pengene i hånden og ikke få kern. 1820 fros det i fulde 18 uger i én kjore undtagen en halv dags tid i januar, da det var tovejr. En gang i trediverne lå der 5 alen sne. så en blot kunde se toppeu af pilene. Bodil Jensdatter, Have v Tørring.
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Hvis marts havde magt, som han har mod, så fros kalv i ko og mand i lo og lap fra sko og kwona ønn (o: øren) iineld dønn. J. M. Jensen.
De ganile'såode boghvede Vilhelms dug (28. niaji. De knude ikke gå an at så det for, da det Hiers fros væk. Vinkel.
Når Pæer bad den majt, som Powl håer, så fros æ kal i æ kåw å æ bæen i æ vug. Stens.
En mand i Vinding havde ord for at kunne hegse, og folk kom til ham, for at han skulde vise igjen og helbrede forhegsede kreaturer. En mand fra Gårslev kom til ham, for hans kreaturer var forhegsede. Han trykkede sig ved at følge med. Men da han endelig sagde ja og kom derhen, kunde han nok se, at der var noget andet i vejen, for kohuset var utæt og...
Der var en, de kaldte Per Kristian Kjæltring. Han var ellers fra en gård i Gimsiny, men lob ud til nogle kjæltringer, der drog forbi, ug fulgte så med dem. for de havde sådan en kjøn pige med dem, og hende fik han lyst til. Siden kom han til hans broder ved ladelugen og vilde også have haft ham med. >Du kan tru, vi har det så godt og så godt, og du...
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: 1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten....
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
Den gamle hodkerkone kom ad landevejen og vilde op ad Hulbitsk, og nu horte hun sådan tummel og sådan værken, te det kom hende da for, de var ved atslå et menneske ihjel. Så vendte hun og gik tilbage ned nedenfor Hulbusk. Der lå et hus, ogder gik hun ind. Koueu var ene hjemme, men straks efter kom der to mænd ind, og de var blodige og havde blodige knive...
Om provsten i Ulfborg herred, Frands Hvass, har man den synderlige tradition, at han fros ihjel. Han havde nemlig midti vinteren en proces, og Tvis birketing blev boldt under åben himme1 på Tvis bakke. Her opholdtes den arme mand 3 dage ved datidens diktanima, repliker og dupliker. Han frøs fordærvet og døde. P. M. Nødskov: Ejerne af Volberg. Manuskript....
Ladegården ved Kjærgård lå osten for hovedbygningen og gravene. Norden for skoven løb en lille bæk, der nu er næsten tør. Fra den bæk ledede de vandet ind i gravene, og derfra gik det mod syd ned i kjæret. Men det kunde også ledes ind i søen, som den gang lå norden for Darumvejen. Denne vej kaldes endnu Mølledæniningen, og hvor den støder til...
