Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Jens Jensen Talund er født den 27. august 1819 i Sønderbjærg, Gjellerup sogn. Faderen hed Jens Jensen, og moderen Maren Povlsdatter. Hun var en søster til den udmærkede visesanger Frands Povlsen, og ligesom denne indehaver af en stor mængde fortrinlige viser. Jens Jensen den yngre er altså af en udmærket familie, han er broder til Ane Johanne Jensdatter...
Den kloge Hajer ved Gredstedbro kjørte en aften hjem fra et bryllup. Så kom de til Store-Knud, der lå tværs over vejen og var fuld, han havde jo været henne ved brylluppet at kikke og havde der fået for meget. Der ligger en mand, siger Høj er, a skal af og have ham til side. Så siger konen lidt efter: Herregud, lad ham nvi være, nu kan du nok få ham...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
Pastor Ussing havde en hest, der dode. Da de skulde E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. V. 8 have den affilet, vilde karlene ikke tage sig det arbejde på. gik præsten ud og gav den selv en 2, 3 snit på huden, og vilde karlene godt tage fat, og hesten blev flået. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Elleve smuglere her af sognet lob vild ude i havet på en af deres ture. De vidste til sidst ikke, hvad vej de skulde, og havde Kjærsgårds molle ikke brændt i det samme, så havde de aldrig fundet i land. 133 og 134. Frands Mikkelsen, Mejlby.
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Ved bryllup kom alle sognefolkene, der ikke var budne, både unge og gamle, til vinduerne om aftenen og vilde have brændevin. Fik de ikke brændevin, vilde de gjøre ondt. De sagde, at de vilde se brudedandsen. Man vilde så liste sig til at sy dem sammen, som de stod der, en ung pige til en gi. karl. Min farbroder, der var skrædder, sagde: A har syet flere...
Ved kartegilder var det altid karlenes opgave at stjæle æblekagerne og grøden af skorstenen. Nede ved Basmus Tofts var Store-Knud krøben ind i ovnen om eftermiddagen, og der sad han. Konen gik og sagde, at nu skulde hun da rigtig passe på, at de slemme karle ikke stjal dem fra hende i aften, og så satte hun dem ind i ovnen til Store-Knud. Han løb så med...
da.etk.JAT_04_0_00093
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
I slættens tid havde de markskrin med dem i engen. Der var flæsk og polse i til brødet, ost og fisk, og bejlerne var fulde af gammelol. I en læjle er der to Luller, den ene til at drikke af, og den anden til at hælde øllet ned i. Frands Mikkelsen, Mejlby.
I Østbirk har været en degn, de kaldte Stafen Rumpenstryger. Når børnene ikke kunde deres lektie om mandagen, skulde de have den om igjen til tirsdag og sådan fremdeles hele ugen igjennem, og når de ikke kunde den om løverdagen, skulde de i skole om søndagen. Så var der en dreng på Urup gods, der hed Frands Rask, han kunde aldrig hans lektie uden om...
En mand, der hed Knud, var noget forfalden. Så bliver han syg og skal have præsten. Lav han nu kommer, begynder han at snakke op med ham om, hvordan det stod sig med ham, og om han bad til Wårhår, for nu måtte han vel give sig. Nej, a giver mig pinnede et. Så vilde præsten jo ikke have med ham at gjøre. En otte dage efter var præsten ude at kjøre og...
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...