Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Rakker-Else, der endnu bor i Overlade, tjente en lang tid på Bjørnsholm og var en rigtig dygtig pige. Hun var en datter af Rakker-Elias. Han havde to sønner: Kræn og Anders Eliassen; Kræsten boede i Kornum og Anders sønder på ved Hvalpsund-kanten. Rakker-Elias gik og stangede ål; men bydrengene vilde komme efter ham og tage ålene og hans meldmadstejne...
Per Lind var glarmester og gjorde blyvinduer, og han havde en stor gla'rkiste at gå med og en blytrækker at vinde blyet op med til vinduerne. Kroen Hansen tog dyr af, og prisen var 4 skilling for en kat, 8 skilling for en hund og 1 skilling for en helmis, om end den var frøøsen. Sådan sagde de det efter ham. Krikkerne lå jo tit i de tider og frøs ihjel...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: I Balling i Salling. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Den holstenske kræmmer, der blev overfalden i Hvolbusk, havde siddet i Bredsten kro om aftenen, og da havde man set, at han havde penge ved sig. Han blev overfalden der nede af to mænd og dræbt. Det var en søndag nat, og en tjenestepige, der var bleven vild der nede og skulde hjem i sin tjeneste, så lys i et lille hus i nærheden og gik derind for at...
En kone var bleven gode venner med karlen i gården. Nu gjaldt det om at få manden skaffet af vejen. De hjalp så hinanden med at slå et søm ind i hans hoved, mens han sov. Han dør og bliver begravet, og hun gifter sig med karlen. Der går så en 20 år hen. Da skulde et andet lig begraves, og den mands hovedskal bliver kastet op. De ser, at den rører sig, og...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
Hjortshøjlund er en herregård, der ligger en halvanden fjerdingvej her fra Todbjærg. For mange år siden ejedes den af en baron Oersdorff', og han var bekjendt for hans dumheder. Gården ligger så smukt, og da han var nu kommen for at bese hans nye ejendom og står på en høj, siger han: "Er det nu mit, alt det jeg kan overse?" Folkene svarede ja. De tænkte...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
De havde så stræng en vinter med sne, at de kjørte over den sydøstre gård i Lerbjcerg i tre uger, så fast lå sneen. De lavede løngange ind under den for at komme til kreaturerne, og sneen fra disse gange kom de i deres grubekjedel og bredte den der, og det vand gav de så kreaturerne at drikke. Manden i den gård var en gang gået vild, og det var stærkt...
