Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har...
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Jerslev, beta/d, spor æ. Tå)s: betåldt, spfir a, frø, (græsfro) dø, brø, sot, sol, stol, jo?', a nåwwren. Tisse: fræ, do/, brøj, swåt, swo/, stwå/ jær/, a nueren.
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
Der var en mand i nuværende Poul Sørensens gård i Hårslev, der lå skindød hele tre dage. Da han derpå opvågnede, gik hans kone just og bryggede til begravelsen. Han klagede sig da for hende, at han frøs, og bad hende at hjælpe sig op, men konen, som blev yderlig forskrækket ved hans opvågnen og endnu mere ved hans tiltale, undskyldte sig med, at hun...
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
Der er lykke ved at se om foråret: en flywend' vib' å eu ståend stork, en skjennend karre å en drywend' plov å en hvid ålam i æ fooste (i fårestien). H. Th. M.
A'i havde maltkværne. Der blev slået en skjæppe byg på ad gangen, og når det var gået igjennem én gang, så stod konen og sældede det i et fint sold over en selde. Såderne skummede hun fra. Det kom på kværnen to gange til. Endelig kom det i et drøftetrug, der var af form omtrent som det slagterne har, og så stod de der og droftede såderne fra. Kirstine...
Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted, siger han, for des hurtigere...
At sa hal/ni. Læg frøet i jorden Qrtgorii aften, sa kommer der ikke orm i kålene. Item: Sa det st. Brudtes aften, om du kan for frost, eller blænde det med jord. Item; Sa det Vor Frue aften eller Langfredag og sæt dent den forste dag i aprilis sa kommer der ikke orm pa dem, Sa vinterkai st. Ham aften, sæt planterne mod Mikkelmiue forst i neden. Sæt...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
Der var en gammel en i Siem, der hed Feejren, ham vilde Peder Johansen lære nogle kunster. Så gik de forst ud i Boes skov st. Hansaften, og der skulde de have brægnefrø. Det skulde plukkes tiende, og når de havde det frø, kunde Peder lave det sådan, at Fæjren kunde blive usynlig, og han skulde også kunne se varsler på kirkegården. Men for at se det...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
