Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand havde solgt en stud, men ikke afleveret den. Så gik han og kom i tanker om, at han havde forløbet sig, og fortrod da handelen. Som han nu fortæller dette til naboen, der var en rigtig træjring, og beklager sig over at have solgt studen, men dog tilføjer: Jeg vil derfor ikke lade handelen gå tilbage, for jeg vil ikke være så ringe, siger den...
På sin rejse kom kongen (Frederik den fjerde) til Bomholt fra Tvilumgård af. Så tog han derind, der boede den gamle Maren Bomholtes som enke. Han var bleven torstig og bad om noget at drikke. Så giver hun ham noget øl at drikke af et lerkrus. Dernæst skulde hun med ham ud at vise ham vejen efter Tolstrup. Hun følger da med ham op på Storehøj, og der...
Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
I det hus, som Dorte Skomagers boer i, havde svalerne et efterår sådan fart ind ad overdoren, og da konen en tid efter kom op på loftet og så i en lob, lå der så mange svaler som eu halv skjæppe, som vilde have vinterkvarter der. De var i dvale, og huu kunde rage imellem dem med hænderne. Så bar hun dem ud i solen, og de kom til live og floj én efter én....
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
Der gik en gårdbuk her i gården, og han skulde have sødgrød til hans onden hver eneste dag og dygtig smor i. Det var oppe i Hoven i en gård der. Han skulde passe to røde køer og to sorte øg. De køer, han paste, brugte han narrestreger med og kom til at slå dem ihjel, men øgene gjorde han ingen fortræd, det nænnede han ikke. Så fortrod han det dog og...
En gang boede der på gården Hjortnæs en gårdbo, som pigerne på gården en aften fik i sinde at drive lojer med. Nu skulde han have smor i sin julegrød, men det skulde skjules på bunden af fadet. Da gårdboen nu kom for at spise sin grød, der var sat ud i loen, og ikke så noget til suiorret, der jo var skjult på bunden af fadet, blev han vred, og i sin...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
Oppe i Grynderup skal der have været mange bjærgfolk, og til sine tider skal de have været meget slemme til at tage mennesker ind i deres høje og beholde dem der en tid. Piger beholdt de somme tider i flere år, men karlfolk slap for det meste snarere ud. Nogle var der så længe, at de var unge, da de blev tagne ind, og gamle, når de kom ud. De kunde både...
En mand havde to døtre, de var en dag ude at spasere, og så mødte de bjærgmanden; han bad dem besøge sig på søndag, da skulde han have barnedåb. "I skal havde lét af toget. H. Rørdam. Chr. R. ikke spørge andre derom end præsten, og hvis I så kommer, så kan I gå ned i eders bryggers og banke på en væg, så skal der blive lukket op for eder." Dermed gik så...
