Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
101 datasets found
Danish Keywords: forstyrret
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
da.etk.JAT_06_0_00862
Præsten i Tolstrup var vred på beboerne i annekssognet Stenum, fordi de ikke vilde gå i kirke og høre hans prækener. En dag, han havde konfirmanter, sad han og rensede sine negle. En drong så det og gjorde det samme, hvad de andre børn bemærkede og gav sig til at le. Præsten foer op : “Hvad ler I ad?” Ingen havde lyst eller mod til at svare. Til sidst...
da.etk.JAT_06_0_00665
En kapellan i Tisted, der hed Brandt, var En dag henne at præke i Skinderup kirke, og æ var selv til stede og var vidne til det. En del folk høstede i kirken, og det kunde han ikke fuide sig i. Så holder han op i prækonen og fortæller dem, at dem, der høstede, skulde blive hjemme, for de forstyrrede andagten. Lige i det samme kom de med et barn, der...
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: “Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe.” — “Du kan jo gå op og spørge ham ad”, siger en anden, “men det tør du ikke vove”. Jo, han...
da.etk.JAT_06_0_00296
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
da.etk.JAT_03_0_00041
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: “Hvor er du fra, og hvad er du?” — “A er fæhøwer i Hostrup.” — “Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har?” Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
da.etk.JAH_06_0_00114
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde...
da.etk.DSnr_06_0_00455
En Mand fra Sønder-Nærå, Niels Rasmussen, var lidt overtroisk. Når hans Kreaturer blev syge, så kjørte han hen til en klog Kone, der boede i Fravde. Men det skulde ske ved Nattetid, for ingen måtte lægge Mærke til det. Han sagde så til Karlen om Aftenen at trække Vognen ud og lægge Selerne på Hestene, inden han gik i Seng, og han kjørte da selv om...
da.etk.DSnr_06_0_00339
I Ørding By på Mors lå to Gårde, man kaldte Tvillinggårdene, og i de to Gårde boede et Par Brødre, den ene hed Jens Hansko, og den anden Klemme Hansko. Hos ham kom en Karl til at tjene, som hed Hans. Den første Nat, han var der, lå han oppe i Gjæstekammeret, men klagede om Morgenen til Manden over, at der var kommen noget og havde forstyrret ham i...
da.etk.DSnr_06_0_00196
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
da.etk.DSnr_06_0_00130
Der skal være en stor Mose ude i tysk Holsten, der, sagde de, skulde gå Skidteri. Det var i Nærheden af Legeberg. En By hed Nordorf og en anden hed Høvesled, og det var nok der imellem, Mosen var. Der skulde en Gang en grumme Kjæltring have kjørt i Bløde og bleven øde. En Ordonnants gik der tværs over, for det var snart ikke uden den halve Vej. Han blev...
Da jeg tjente på Lengsholm i Vendsyssel — det er jo en stor Herregård —, da hørte jeg Folkene fortælle, at en Enkekone i et af Nabosognene, jeg husker nu ikke, hvad det hed, hun drømte 3 Nætter efter hverandre, at hendes Mand, som nylig var død, han stod ved Siden af hendes Seng i hans Ligdragt og forlangte, at hun skulde gå op på Kirkegården og grave et...
da.etk.DSnr_05_0_01075
Valdemar Buch har fortalt mig, at der var en Masse Spøgeri på Kronborg, hvor hans Onkel var Slotsforvalter. Han sad en Aften i sit Værelse og tegnede, og da hørte han en Masse Mennesker færdes ude i Korridoren, og Stuen blev fyldt med Skygger. Den store Dør var bleven smækket op, og Stangen, som var sat for Døren, fløj ind i Gangen. Hans Kusine, som lå...
da.etk.DSnr_05_0_00934
Det spøgte i Uggerby Kro. I Sønderenden af Huset var en stor Stue, der brugtes til Dandsestue, og indenfor var der et Gjæstekammer, hvor ingen vel kunde opholde sig om Natten for Spøgeri. Nu var der en Lærer i Egnen, som hed Lars Kristian Pedersen, han var Lærer om Vinteren og Murer om Sommeren, som Skik og Brug var i den Tid, og han havde Akkord på at...
da.etk.DSnr_05_0_00921
Der er en Slugt ned til Fårup Sø med Krat på begge Sider, og den kalder de Sagsdal. Den gamle Viborg-Vej går igjennem den Dal. Den danner for Resten Grændsen mellem Jelling og Bræsten Sogne. Så boede der en Mand der nede ved i et Hus, som var Fæstested til Fårup, det har siden været ejet af Anders Møllersvend, men er det nu ikke længere. Henne i Dalen...
da.etk.DSnr_05_0_00763
35