Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Der var en pige, som tjente en præst, og ingen ting kunde forskrække hende, for hun troede hverken på spøgelser eller varsler. Så skulde hun gå op ved midnat og hente præstens alterbog. Det hk karlene at vide, og så forklædte de sig og listede ind i kirken efter hende. Da hun kom og vilde ned med bogen, gik karlene i hvide skjorter imod hende. Så viste...
Den forrige vægter på Gamle-Kjøgegård sagde en morgen til pigerne, at han ellers vilde have sig frabedt, at de klædte sig ud som spøgelser og gik og forskrækkede ham om natten, og skjøndt de forsikrede, at de ikke havde gjort det, så truede han dog med, at hvis de kom igjen, så skulde han gribe fat i dem, og det har han rimeligvis også gjort, for om...
da.etk.DS_05_0_01937
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
I Året 1864 en Løverdag Aften havde min Broder, en 7 Års Dreng, som lå syg, været oppe for at gjøre sit Behov. Da min Moder så var kommen ud med Potten og var kommen ud i Kjøkkenet, gav hun et Skrig fra sig og tabte Potten af Forskrækkelse. Så vilde min Fader have at vide, hvad der var ved det: Ja, hun havde set én stå inde i Børnekammeret og brede et...
da.etk.DSnr_02_H_00351
Det var en Sommeraften, da gik mine Forældre og Bedsteforældre og nogle andre Bekjendte gjennem Lyksborg Skov. På én Gang så vi en hvid Skikkelse, der gled langsomt tværs over Vejen, og den havde intet Hoved og ingen Fødder. Den var ikke mere end et Par Alen fra os, og vi blev naturligvis alle meget forskrækkede og vendte om og gik til Lyksborg igjen....
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
Møllerkonen i Ry var bleven forlovet med en forkarl, der tjente i møllen. Da der var gået en tid, kom hun i tanker om, at han havde en anden kjæreste, og så gik hun ud i haven og hængte sig. Men karlen havde en anelse om det, kom ud i haven, og fik hende i sidste øjeblik skåret ned. Alligevel døde hun, og i dødskampen greb hun fat om karlens hals og...
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
Henne i Flovtrup i Selde sogn boede for godt 30 år siden en kjøbmand, der hed Jens Hansen. Han var et forfærdeligt menneske til at snyde folk både med vægt og varer, og hans brændevinstønder fyldte han med vand, når de var halvtomme. Hans datter var gift, inden han døde, og hendes mand fik da gården. En dag de begge to lå og lugede på broen, kom konen...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...