Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven. Bøggild kom aldrig til...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. Nå, Ole, siger én, der hed Per Jensen, hvor mange børn...
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Når pilene skyder først foroven, så skal der såes tidlig. Når der er knopper midt på, bliver den midterste sæd bedst. De nederste knopper tyder på, at den sildige sæd bliver bedst. Mors.
Pastor Biichler i Staby gik en hed sommerdag til Ringkjøbing. På vejen tog han støvler og strømper af, hængte det på sin kjæp, som han havde over nakken, og kom sådan til byen. Det var i middagsstunden. Så kommer han ind på herredskontoret, der havde jeg en broder, som var skriverdreng, og ham siger han til: Jeg vilde gjære have herredsfogden i tale. ...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Her havde vi murede kakkelovne af mursten, der stod på kant på alle tre sider og med en stor sort gryde hvælvet oven på, altså var kakkelovnen jævn op ad og rund foroven. Yar det rigtig grumt, havde de en jærnplade i den forreste side. Oven på de murede kakkelovne var også tit lagt jærnskinner i steden for gryden, og der oven på var et lag sten. Johan...
De havde lerkakkelovne stilt an af vindtørrede sten. En sådan kakkelovn var mesten sat op i et hjørne, hvor meldbalken og skorstensmuren så udgjorde de to faste sider. Men stod den frit, var der sat en mur op ind i stuen, som dannede en ret vinkel med skorstensmuren. Den var kun en halvanden alen høj, og oven på den var lagt en ramme, som kaldtes...
De havde kakelgryder, som de murede op til en lerkakel, og så var der en lerramme foroven. Ovret var kun lille, da siderue hældte noget ind ad. I rammen kunde sidde hele 10 fåreben, som de kunde hænge borneklæder og pjalter på for at tørres. En gammel blind kone, der boede her i Vedsted og hed Johann' Degn, hun havde sådan en kakkelovn. Endda hun var...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
