Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
Herregården Haraldslund ligger i Ødum sogn. Her boede i sin tid en mand, som hed Rostborg, og han var gjerrig og samlede jord sammen på ulovlig måde, deriblandt et stykke skov, som hørte til Tåstrup. Han formåede fire bønder til at tage jord på Haraldslund mark i deres støvler, for at de kunde sværge frit på, at skovstykket tilhørte ham. Han byggede en...
For mange år tilbage blev der tit talt om, at der om aftenen såes en hvid kvinde gå frem og tilbage på vejen fra Alslev kirkegård og til præstegården. De fleste troede det og holdt ikke af at gå den vej, når det var mørkt. Men så var det en aften, at der kom en kone fra Vibæk og vilde til Toftnæs. Hun troede nu slet ikke på det gjengangeri, og da det var...
Man siger, at provst Hurtigkarl i Grønbæk går igjen i præstegården. En snedkersvend var bleven syg under sit arbejde i gården og lå i den vestre fløjbygning, og hans moder kom for at pleje ham. Da hun en aften vilde gå over til ham og så skulde gjennem den store sal, så hun en hvid skikkelse stå midt i salen, og hun var ikke siden at formå til at gå der...
I Trælborg i Gndum har der været en roverstue. Der er en lille skov i bakkesiden lige osten for æ Røverstue^på^o'rreTanges mark, og der har vel forhen været meget større skov der omkring. Der kom 12 rovere ind til Nørre-Tauge på juleaften og blev trakterede med, hvad huset formåede. Meu den gaug var der krigsfolk på Gudum kloster, og dem fik de i al...
Der var rovere ved landevejen i Skindbjærghide,ogàe kom ind en juleaften i en bondegård syd for Nibe. Konen tog venlig imod dem og gav dem af det bedste, huset formåede, og fik så en slandterdreng sendt til herregården Lundbæk og fik folk med derfra. De fik roverne bundne, og så kom de af med livet. Skindbjærg hule er ved Binderup. Jacob Nøhr, Skrolde.
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
På Skakkenborg i Møgeltønder hænger et brystbillede af en kvinde, hvis blik gjorde et så voldsomt indtryk på mig, at jeg i flere nætter ikke kunde sove. Fruentimmeret, som førte mig omkring, fortalte, at det var en grevinde, som man kaldte den onde grevinde. Hun var egentlig fra Tyskland. Sin kammerjomfru lod hun binde fast til kaminen og levende brænde,...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
Kalvø slot var belejret i syv år. Til sidst var folkene så udhungrede, at de kun havde to kreaturer tilbage, en ko og en gris. Denne tumlede de svært med for at få den til at skrige, og koen trak en gammel kone til vands hver dag. Hun skiftede med at lægge huderne på den af de forhen slagtede kreaturer. Til sidst gik hun ud imod fjenderne og sagde, at nu...
Rosenholm den røde lagde Kalvø slot øde, Skafføgård den grå hjalp til, hvad den kund' formå. l. n. holst.
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
I Rasmus Povlsens gård i Udby var i gamle dage en nisse. Han var meget godmodig og gjorde mange tjenester i huset; men gjorde nogen ham fortræd, så spillede han dem og til gjengjæld alle de puds, han formåede. Da således en pige eu gang havde gjort sig lystig over ham, trak han om natten, meus hun sov, begge hendes hoser inden i hinanden. Da hun så...
Ved Vivild i Sønderhald herred boede for mange år siden et par folk, og en gang da manden kjorte hjem fra en molletur, kom han forbi Langltøj, og ud af højen kom en lille bjærgmand lobende, som i en fart sprang op i vognen. Da manden kom hjem, stod bjærgmanden af vognen og gik ind i stuen og satte sig ved kakkelovnen. Han sagde ikke et ord, og ingen...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente...
For mange år siden vilde en herremand opfore en mølle på en høj, som lå lige ved hans gård, og han havde akkorderet med en tømmermand om at bygge mollen, men natten efter akkorden kom tre småpuslinger til tommermanden for at få ham til at forhindre, at møllen blev bygget. Han gik da om morgenen til herremanden og vilde gjore, hvad han formåede, men da...
da.etk.DS_01_0_00562
