Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
38 datasets found
Danish Keywords: formå
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
da.etk.JAT_02_0_00181
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. “De skal ikke spotte mig, for det a...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
da.etk.JAH_06_0_00950
Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. “I er endnu unge og kan ikke udrette meget,” sagde han. “men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje”. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
da.etk.JAH_06_0_00899
I gammel tid havde de ikke andre skoler i Ovsted end kirken. Skoleholderen holdt skole der, og han havde hans seng oppe på loftet over våbenhuset. Så om vinteraftener var tiden lang for ham, han var jo et enligt menneske, og så gik han somme tider hjem med et af skolebørnene fra de nærmeste byer, når det var nogenlunde vejr. Så kunde det træffe, at det...
da.etk.JAH_06_0_00614
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Da jeg var en halv snes år, mindes jeg, at vor nabo, Hans, en aften kom om til os efter sædvane og fortalte nogle af sine hændelser. En dag havde han været i Varde og var kommen sent på hjemvejen. Forbi min fødegård \Adum gik en bæk, og den var der en jordbro over. Da han kom kjørende ganske rolig hen imod broen, gik hestene i stå og var ikke at formå...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Jeg kan fra min barndom (1840—50) huske at have hørt tale om “igangsgilde” i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, “bordfjerding”. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
En datter af Lang på Rybjærg, Marie, blev gift med en skolelærer i samme sogn, som hendes bedstefader boede. Efter hans død kjøbte en Wedel gården. Han syntes godt om degnekonen og tilbød hendes mand 1000 daler for at afstå hende. Manden syntes, at det var bedst at tage imod pengene, når der var et sådant forhold til stede, men tog sig selv af dage (skød...
Her nede i skoven gravede de en kule ved et træ, hvor de kunde spore, at ulven havde sin gang, og så hug de træet til fald, at det kunde slå den ihjel, nar den kom. Der var en her nede ved Vinding land, der hed Hans Ulv. og han tik det navn, fordi han fangede en ulv ved det træ. Han havde tre sønner, der alle havde ulvenavnet. De ulve kunde tage fol og...
da.etk.JAH_01_0_00365
Når hostfolkene har det sidste korn ophøstet, og de kommer hjem i garden, da stiller de sig op ved indgangen til haven eller i nærheden af kaiene og giver sig til at stryge leerne under foregivende af, at nu skal kålene holde for. Madmoderen må da komme med flaske og glas, med kager eller andet godt og opvarte folkene dermed for at formå dem til at lade...
da.etk.JAH_01_0_00175
I Smedstrup boede en mand, som hed Isak, og han kunde mere end sit Fadervor. Det første puds, han havde gjort, var, at han sad hjemme i sin stue og skød sin søsters ko i en torvegrav, men denne søster, som også forstod sig godt på hekseri, kunde han heller aldrig enes med. Endelig måtte dog Isak dø, hvor klog han end var, og medens han lá lig, kom...
da.etk.DS_07_0_01445
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af — som man den gang troede — et dobbelt onde, idet hun fik både...
da.etk.DS_07_0_01337
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
da.etk.DS_07_0_01269
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
35