Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der falder edder og forgift hver st. Hans aften, nat og dagen selv, hvorover de holder det meget farligt at sove i græsset eller på marken den nat; ingen tør plukke eller røre ved urter den ganske st. Hans dag af frygt for forgift, som de stadig tror, orme og slanger st. Hans dag frem for andre skyder af sig, hvorover de tager kamelblomster, st. Hans...
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
Peder Pedersen på Sandbygård hans Moder forgav Datteren i Kaffe, og det blev aldrig åbenbaret. Alle andre i Gården fik også Kaffe, men det Kaffe, Datteren fik, det var der Forgift i. Alle Steder, hvor hun siden var, kunde hun se en Hund med store røde Øjne. Når de skulde i By, sad der en Hund i Vognen, og hun sagde jævnlig til Pigerne: »Se, den fæle...
En Lindorm havde sit Tilhold i en Grusgrav i Nærheden af Ejby ved Kjøge. Den kunde flyve og fløj så hen og lagde sig om Kirken og snoede sig formelig op omkring Kirketårnet og klemte det sådan, at det slog en Revne. Folkene i Sognet vidste længe ikke, hvad de skulde gjøre for at få Død på Uhyret, for de turde ikke en Gang komme til Kirke. Så blev de...
Ved en Kirke her i Nærheden, men a kan ikke huske, hvad det var for en én, har der en Gang været en stor Lindorm. Den lagde sig rundt om Kirken og truede til sidst med at vælte den. Da opfødte de en Kalv i tre År med ene nysmalket Mælk og lod den da gå i Kamp med Lindormen. Men da Kalven så den, blev den bange og lob sin Vej. Så fik den lige sådan Føde i...
Om én, som er bejængt med pestilentse, skal leve eller dø. Den, som er befængt, skal indgives 1 kvintin stødt krebsøjen udi varm eddike; beholder han det udi sig, er et godt tegn, men kaster han det fra sig igjen, det er et vist tegn, at hans hjærte er forgiven. Alit. Et stykke hvedebrod, læg det udi den syges vand en nat over, bryd det om morgenen i...
Det er såre nyttelig at bære om sin hals en amulet, og roses den for den fornemste amulet, som præpareres af kvægsølv, og bliver den tilred, som efter følger. Tag en hasselnød, den største . . . hul kjærnen deraf med en nål, fyld så den tomme nøddeskal igjen med kvægsølv, luk så hullet tæt til med grøn voks, indsy det udi silke og bær den om din hals, så...
I min bedstefaders have voksede der en lovstilk, ogpà denne blev der hængt en saks hver saukt Hans nat, for at der ikke skulde flyve forgift af den. C. Sørensen.
da.etk.DS_06_0_01148
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Jeg red hen til pastor Spliid for min fader, der led af en forstoppelsessygdom. Han tog på ad mig, som han skulde have revet hovedet af mig, og sagde: »Jeg er ingen doktor.« Men han bad mig så ind i stuen, og så kom han med mediciner og gav mig. »Men,« sagde han, »han må ikke få brændevin i den tid. De plejer altid at drikke brændevin, når de er syge,...
Væselen strider med slangen (Plin. 20, 23) og æder rude, for at den ej af giften skal skades .... tager heller en mus eller frø i en kostald, hvor ej plantes rude for den, til med skrives det om den, at forgift kan ej skade de o mer, end den skader storken . . . undfanger med øret og foder af munden. Fabel! Petr. Septr.: De vulgi.
