Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
To bonder stod og disputerede om livet efter døden. Den ene troede derpå, den anden ikke. Så sagde den første: Det kan ikke hindre mig noget at tro det, om der ikke heller er noget til, men dersom vi nu skulde dø, og der så er noget, så bliver du min salighed narret. Denne samtale foregik for omtrent 60 år siden. J. M. Jensen, Stemun.
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Pastor Petersen, der kom til Staby efter Buckler, han var til stede ved et præstekonvent, der holdtes på Vosborg, hvor biskop Kofoed boede. Så kom det på tale med, at præstegården i Staby var stjålen væk. Da rejser Petersen sig op og siger: Jeg kan ikke forstå, at sådant noget kan foregå lige for næsen af biskoppen*. (Vosborg ligger jo i nabosognet)....
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Det var ved et ret mærkeligt tilfælde, at den ca. 300 tdr. land store mose kom til at høre til Muselund. Denne gårds jorder grændser til Elling, og der boede en meget gammel affældig mand, da jordskiftningen foregik. Han var så svag, at han ikke kunde gå, og man kjørte ham da ud i marken, den dag det skulde gå for sig. Han sad på en stol oppe på de høje...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Yed den tid hr. Carl Vium varo sognepræst for Ale og Tørring fra 1766 til 17S8, var der en degn i Ale, som bed Povl Friis Det var en vel studeret og dygtig mand, der var theologisk student og derfor i præstens forfald godt kunde bestige prækestolen. Menigheden var heller ikke ilde med, når dette skete, da manden havde gode talegaver. Undertiden kunde det...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
Den første greve på Ledreborg holdt løber lige som de kongelige. Han skulde løbe foran herskabets vogn, når greven eller grevinden kjørte ud. En gang skulde greven belt uventet kjøre fra Kjøbenbavn. Løberen var ikke at finde, bvor han skulde være. og så kjørte de alligevel, men greven var fnysende vred. Kort efter korn løberen dog hjem og fik at vide,...
De havde et marked i Lerups sogn, de kaldte Lenips marked, nu kaldes det Skræm marked. Det holdtes forhen i 8 dage, og på det sted foregik der mange ting. Bønderne brændte selv brændevin den gang, og før markedet skyndte de dem at brænde for at få dygtig med til markedet, og det foranledigede ofte, at mange glemte at komme hjem om natten, og den største...
Ry marked varede i tre dage. Uldhandlerne kom vester fra og kjøbte hele læs tov, og sonder fra kom de med væjmel, oster fra med lærred; de havde store ruller lærred, lige [så store som sengen er vid. Der var også knippelshandlere. Oplagspladsen var altid i den trekantede gård, og der foregik en stor handel. Den gård var bygget trekantet og er nu...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
