Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Danish Keywords: forebygge
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
da.etk.JAH_04_0_00392
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
da.etk.JAH_01_0_00293
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Når et Barn er skjogeset, skal man føre det 3 Gange gjennem en Hestepude, eller også graver man en stor rund Græstørv på Kirkegården, laver deri et rundt Hul og trækker Barnet 3 Gange der igjennem. Begge Kure må foretages, efter at Solen er gået ned. For at forebygge Sygdom skal det være godt, når en sådan Kvinde (Skjoge) kom ind i Huset, at vise hende...
da.etk.DSnr_04_0_01083
De Spøtrup Røvere, nemlig Fader og Søn, traf en Gang Præsten i Handlen ude i Rørt Skov. Så kom de i Skjænderi med hinanden, hvad del var om, vides ikke. Præsten truede dem så med de blå Ærter, for han var ude på Jagt og havde Bøssen med sig. Så truede de ham med den røde Kok. De besluttede så at stikke Præstegården i Brand og satte det også i Værk....
da.etk.DSnr_04_0_00939
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
da.etk.DSnr_02_C_00056
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
Ved Kirken er et såkaldet Bonneviides eller Bonaviddes Kar, som det har heddet. Det er som et Alterbæger, men segskantet. Hertil hører endnu et Slags Dæksel, der har Dannelse efter et Spir, ligeledes 6-kantet, men ej så stort i Omkreds som Bægeret. Før jeg kom til Stedet, var der et Stykke efter Sigende, som har siddet imellem Bægeret og Spiret, men nu...
da.etk.DSnr_01_0_00603
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.DS_07_0_00797
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
da.etk.DS_07_0_00623
Oppe på det øverste loft på borggården på Egeskov, Sunds herred, ligger der en lille figur af træ, udskåren som eu mand. Om denne fortalte gamle Ras Kusk i Egeskov, at han i sin tid hver lille juleaften måtte bære rent halm op til den at ligge på. Grunden til, at dette skulde gjøres, var den, at man derved forhindrede, at gården sank juleaften, hvad der...
da.etk.DS_06_0_00631
I landsbyen Bjømstrup, Ulstrup sogn på Refsnæs, boede en husmand, som ejede Cyprianus. I stuen, hvor han opbevarede bogen, så man ham tit sidde og stirre på dens ildrøde bogstaver, tilsyneladende ivrig beskjæftiget med at læse, men gamle Søren siger, at han læste aldrig højt. Nu hændte det sig en dag, mens nævnte husmand var ude på arbejde, at konen fik...
Man ser lys brænde som tegn på, at der findes en eller anden skat begravet. Mange har forsøgt at grave efter lyset, men har altid arbejdet forgjæves, „idet de er blevne skræmmede af troldtøj. Mads Vestergård i Atte kjender imidlertid et råd, hvorved man kan forebygge al hindring af troldtøj. Man skal nemlig rundt om den plet, hvor man vil grave, strø...
Der boede nogle nisser i en høj ved Brandtbjcerg, og de vilde komme og malke folkenes køer. Men for at forebygge det bar folkene i Brandtbjærggård, som ligger ved siden af, hver højhellig-afteu mad ud på bjærget til dem. Det var også væk hver heiligmorgen efter, og så lå der 2 skilling til dem i deres skorsten. Klavs Peder Madsen, Tåstrup.
35