Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
Godsforvalter Thomsen pa Frisenborg havde berberisser omkring haven ved sin bolig. Da greven erfarede, at det var skadeligt at have dem. bod hun Thomsen at udrydde dem. Det måtte han så gjore. Han blev senere birkedommer i Hammel og kom da til at bo i en gård, dir var Lrstegård til greven, og som han havde haft mange ar fur han kom til Frisenborg. Der...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
Min oldefaders fader kom ridende ud at vande heste og da stod der en kjæltringkvinde og vilde smide et barn i vandet. Det vilde han forbyde hende. Den er spids til rumpen, min faer, sagde hun, derfor skal den af med livet, og så druknede hun den. Mette Katrine Thomasdatter, Andbæk.
Vi havde forhen en prakkerfoged, og han skulde passe på bosserne og jage dem ud af sognet. Til tegn på sin værdighed havde han en plade på armen, og så gik han på omgang og fik kosten. Den sidste hed Anders Daniel, og den forrige Mathias Rytter eller Mathias Samsted. Samme Mathias fik sig en gang en morgenstjærne, en mand her i byen lavede ham den, men...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
Der boede en mand i Uglev, og det var ham forbudt at forhugge skoven til upligt og tage skovsvin (skyde dem), den tid olden var. Det havde han gjort sig skyldig i. Den gård blev pantsat til en stor godsejer her oster på i Jylland, Mariagers kloster. Niels Andersen, Søndbjærg
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
En mand fra Kolding-egnen kjøber sig en gård i nærheden af Horsens og lægger snart mærke til, at folk der dyrker mange gulerødder og havesager, navnlig dem omkring ved Stensballegård. Han slår da ind på det samme. Den første gang han er i Horsens med et læs, hulder han midt på torvet. Borgmesteren, der hed Ræder, kommer og vil forbyde ham at holde der,...
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
