Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Niels Andersen Uglsø er født i Birk, Gjellerup sogn. den 2. juni 1817. Hans familie stammer ellers fra Uglkjær i Ryde. Han var eneste søn og fik stedet efter forældrene, men kunde ikke godt begå sig, hvorfor han flyttede til Snejbjærg og var der i 8 år. Da han var godt lært. blev han sognefoged. Men så flyttede han til Borris, var der i 2 år, kom nu til...
Ved en aftengudstjeneste, der for kort tid siden holdtes i Brørup kirke af pastor Br .. . st. .. fra Gr......p, havde han valgt til sin tekst lignelsen om de fire slags sædejord og tog da anledning til at undervise menigheden om, hvordan man kunde fremstille kainit ved at brænde i et stort bål, hvad der klippedes af tjørnegjærder, og han ytrede også...
De har haft eu stodderkonge her i Randbøl, der hed Hans. Det var forøvrigt nok et menneske, som man holdt af at have til bedste. Han havde et messingskilt på kaskjetten, og derpå stod F. F. (a: fattig foged). En gang skulde der være bryllup i Randbøl kirke, og brudefølget var kommet til kroen, og forriderne havde fået deres heste ind. Glimmer-Hans ...
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Degnen Andreas Sørensen i Sonder-Nissum kunde i skolen blive meget hæftig, når det ikke gik efter hans ønske. En gang havde biskoppen mældt hans ankomst, og det var Andreas ikke så meget glad ved. Som han nu gik lige før visitatsen og hørte børnene over, kunde de ikke svare, og så udbrød han: Det er Satan ta' mig da også forskrækkeligt, å Gud forbarm...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Vor gamle karl Jens Kristian i Xbrre-Saltum gik imellem stunder om aftenen hen at besøge Ane Villerup for at drofte et og andet. En aften gik han uden at sige godnat, men da han kom uden for, satte han bagdelen mod gamle Anes blyindfattede ruder og udstødte en så vældig lyd, at ruderne formelig klirrede. Dette var hans godnat for denne gang. Forøvrigt...
Folk kan ikke uden videre gå igjen, om også de vil. Der var en gammel kone, som hed An' Peters, hvis søn var gift imod hendes vilje og minde, og den gamle kone gjorde alt muligt for at fortrædige de unge. Hun var forøvrigt ikke altid ganske klog. Så siger hun en dag, da hun beklagede sig til min fader: Ja, nu kan det snart også være det samme med det,...
Pa Benhøj stod galgen i gammel tid, og de henrettede blev jordede under den. Der er siden fundet mange ben på stedet, deraf navnet. Der skal forøvrigt også være fundet urner med ben i. r. p. Randløv. Tåning.
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Der er en, de kalder for Pjalt-Hans. Han har rejst omkring i de vestre sogne og handlet med gamle ure og andet værkeri, og om vinteren syede han kaskjetter. De siger, at han hverken er døbt eller konfirmeret, ej heller har været i kongens tjeneste. Han havde en ond stifmoder, rømte fra hjemmet og kom så til at føre sit omflakkende liv. Han er forøvrigt...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
