Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
På en rude i Torsted præstegård har stået: Torsted er et lille kald, men det foder dog sin mand, hver, som her leve vil, leve kan. Mariane Sanddal, He.
Stiftsprovst Damgård i Odense var på rejse netop på den tid, hans kone var i gode omstændigheder. Fødselstimen kom, og der blev fodt et barn til verden. Det bliver straks telegraferet til ham, men selvfølgelig med så få ord som mulig, og telegrammet sluttede med : Foder atter. Da det andet barn var kommet til verden, bliver der atter telegraferet til...
da.etk.JAT_06_0_00723
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Løvinden foder kun en gang al sin tid, og ungen er da altid død, hvorfor faderen skriger så erbarmelig, at ungen derved opvågner og bliver levende igjen. De vulgi.
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
Før Mortens dag må bestene ej skrabes eller pyntes, ti ellers vil de den vinter ikke trives, og foderet, som gives dem, er spildt.
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Marts liar lov at låne tolv dage af april til at fryse staklers lam ihjel i. Så kommer nemlig foråret senere, og staklers foder slipper op. V.-Jølby. H. T. Nybo.
