Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone gjorde sin kjærne ren, men glemte fadkluden og trutteisen der nede. Da hun så skulde til at kjærne og havde fået floden hældt i kjærnen, skulde hun jo have trutteisen sat ned på låget, men kom da i tanker om. at den var i kjærnen. Da hun så vilde tage den op, tik hun også fat i fadkluden. Da manden nu ser ilet, siger han: "Dersom du gjør det...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Min Bedstemoder, en 99-årig Kone i Vester Åby på Fyen, lærte mig at dølge Blod, og hun sagde, at hun selv havde brugt det, men føjede til, at det var noget, jeg ikke skulde give mig af med, for det var ikke ret. Formularen var sådan: Dette Blod stille stå, ligesom Jesus fordum stod ved Jordans Flod, da han sig døbe lod. Det var sikkert, det hjalp, føjede...
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Lavst Glavind var et fule Høved og en ren Gudsbespotter. Han sagde, at han bad ikke ret tit til Vorherre, det skete kun, når han var i Nød. En Gang skulde han ride over en Å ovre i Vind, og Floden var oppe, og han var nær ved at blive taget af Vandet. Han red på et bitte Æsel, og da bad han til Vorherre. Men så bandede han på, at han ikke skulde så snart...
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
I Stormfloden (?) gik Vandet helt op til Husene i Mjolden. Der var et Hus i Mjolden Vesterby her vesten for Kirken, der kaldes æ Knold, og der boede et Par enlige Piger. I det samme, som Floden kom, gik der Ild i Huset, og så foretrak de at drukne i Stedet for at brænde og bandt dem så sammen i deres Hår og styrtede dem ud i Vandet. De strandede som Lig...
En Mand ude i Misthusum var kjørt til Brøns Mølle. Men imens han nu var der, kom der en stor Flod op, og den slog syv Gårde ned der ude. Floden førte alt Krammet der ude fra med sig, og det drev op til Gasse Bakker. Da han nu ser det, så drejer han af der ud og vil se, om han kan få bjærget noget af hans eget Gods. Da træffer han en Mand, som også var...
Vandet har kunnet gå helt ind sønden for Byen her, og der ude i Misthusum var der tit Vandflod. En Mand der ude fra var en Dag taget til Mølle i Brøns, det var den Gang den eneste Mølle her i Egnen, og den havde Mølletvang. Lav han nu var der, kom Floden, og han kunde ikke komme tilbage for det første. Vandet forte en stor Del Indbo og andre Sager med...
Det er historisk godtgjort, at der for henved tre hundrede År siden lå en Bondeby, Misthusum, ude ved Stranden, og Pladsen sees tydelig den Dag i Dag. Der er endnu en halv Snes høje Værfer til Beskyttelse mod Havets Angreb. Nu findes der kun en Hytte på Stedet, men på en af dens Egebjælker ser man indgravet Ordene: 1634 kom den store Flod og borttog alt...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
Der har været en gammel Herregård på Langeland, der hed Blegholm, og den er sunken. Hvor den har ligget, er der nu et bundløst Dyb. På den Gård har boet en gammel Frue, og hun blev en Gang syg. Da sendte de Bud efter Præsten og pyntede en Gris ud og lagde i Sengen, det skulde være i Stedet for Herregårdsfruen. Da Herregården sank, da var der cn Stol,...
Peder Jensen i Dons havde det så stærkt med næseblod, og hver gang næsen blødte, skulde de over til Almind degn, han hed Kristeu Broudum og kunde stille blod og løbske heste og var i det hele klog. Han skrev en seddel, hvorpå stod: Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Kristus drog over Jordans flod. I navn..... Men så lærte de hnm kunsten af, og...
At stille næseblod. Stat, blod, stil dig, blod, stå stille, Jesus Nain flod, så stiller jeg N. N. blod, i navn F. og S. og H. Å. Amen. De vulgi erroribus.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
