Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Da landevejen over Tårum kjær og ad Skjern blev anlagt, så spurgte ingeniørerne Niels Dal, der boede i en af de nærmeste gårde, om han troede nu, broerne, de var ved at slå, var vide nok. Han sagde nej, de var for snævre, vandet vilde rive dem med sig, når der kom flode. De blev fornærmede over, at han gjorde sig så klog, og lod ham høre. at de havde...
Da floden en gang gik op til Mjolden og ødelagde mange huse, sejlede en mand fra denne by til nabobyen Vinum på overdelen af sit hus. I Vinum modtog en mand ham med de ord: Gud bevares, kommer du her i aften? Ja, det må du nok sige, var svaret og så har a endda hele Mjolden halvgård! Det var vist 1634. Fylla Nr. 431873.
De havde en gammel markmand her, der hed Per Andersen, han havde i sin tid tjent som røgter på en af gårdene i Ottezbøl- En nat skulde han frara ad æ bås at gjøre hans behov, men da han nu kommer frain, så tramper han i noget vand, og han løber ind til karlen og siger: I skal op, den ganske kræ er løs og har vælt æ vandtrug. Da de så kommer op, da er...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
1 et hus lige syd for Farup kirke gik vandet ind ad vinduerne i stormfloden 1839, og kom til at stå en alen over sengehalmen. A er opfødt der, og det var i min drerjgetid. Min fader måtte brække hul på loftet, og så blev vi børn puttet derop. Han var snedker og havde netop lavet en ligkiste, som stod på en bænk, og den flød inde i stuen. Vandet gik også...
I mit hjem nede i Farup slog isbårrerne i stormfloden alle væggene ned så nær som et lille stykke, der blev stående for koerne. Min fader gik i vand til midt på livet o tog os børn af sengene, én for én og satte os op på lofte Der blev vi, indtil vandet var falden. En gang kom vandet s tykt, at det dækkede alle ledpælene for fennerne. Peder Madsen, Farup.
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, Maj ero velkommen. og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
Pastor Fønss her i Haderup skulde ud at berette en gammel én i Feldborg, der var på sognet, og jeg ledsagede ham derud. Den syge opholdt sig bos en søster. Da præsten nu var færdig, skulde vi have kaffe. De havde ingen kaffekopper, men kun skåler, og ktnen kommer ind med deher skåler fable af kaffe og sætter dem på den nederste bordende, derefter tager...
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
Når vi skulde kjøre efter doktor, og der var flod, så måtte vi kjøre en mil lige i oster fra gården og helt til Gjørding, og så lige tilbage igjen og ad Ribe. Der var jo et vadested med en spang for gangende, men det kunde de jo ikke kjøre ad i flod. Vejene var meget dårlige. Haus Nielsen Nørgàrd. Sig.
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Når nytårsnyet tændtes, drog man alle som én ud i marken og sang: YValkommen, nykung, wælkommen, måne, i Halland och Skåne, med korn och med kårne, med sol och med wærme, med flask och med bøste, med godt øl om høste(n), fød ko, ko i bås, ge' hafre åt gås, galtarne i skogen, træskarna på logen, fiskarna i floden, fød ko, ko i bås! Legeved og Fjelkinge....
De farvede deres klæder i visse, og når de så kom ud i regnvejr, så flod det om dem med denher gule farve, der smittede af. I min ungdom kunde vi ikke evne at få skindklæder, men forhen havde de skind, og det var yarmt. A har frusset forskrækkeligt ved at tage til og fra Århus, når a kom op at kjøre og sad der i det ene lag klæder, for vi havde hverken...
