Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
En dreng kommer ind til en læge og siger til ham: A vilde gjærno have æ doktor op til min fader, for han er meget syg. Hvad fejler han da? Drengen trækker noget på det og siger blot: Ja, han er da så syg.' Jammen, jeg må da have noget at vide om det, for at jeg kan tage noget merl, hvis det skulde være nødvendigt. Ja a%, siger drengen...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Pastor Buchholt x i Vestervelli?ig prækede om bespisningen af de 5000 mand og vilde gjore det rigtig begribeligt. Så sagde han: Ja, I skal nu ikke tro, det var ene fisk, de fik både sovs og kartofler til. En anden mand spurgte ham om, hvad han fejlede, han gik så dårlig. Jeg har podagra. Hwaal A, jeg er pojfodet! Lærer Bagger, Vellev.
En karl, der hed Søren Østergård, tjente Durup præst, han hed Hornemann. Han væltede en gang præsten i Østergårds moddingshul. Der var sådan en lang bro (o: stenbro) og der kom han for uderlig, for han duede nu ikke til at kjøre da, og så kom han til at ligge på højre side. Håja, fåer, dether er der fejler ved, sagde han, a ligger på æ højre side....
Store-Mons i Oster-Alling handlede med gamle køer. En gang var han i kirke, og da sang han så stærkt, at degnen sagde til ham: Det er den fejle tone, Mons! Den ska Fanden hvælle mæ igjæmmel! svarte han. En anden gang kom han ind i kirken med hatten på. Degnen sagde da til ham: De har glemt at tage hatten af, Mons! A gik F. hvælle mæ å tendt po...
En enkekone havde en kalv, der var bleven syg, og da hun også havde tro til, at en klog Sællænder kunde hegse, kaldte hun ham til sig, for at han skulde se på kalven og mulig kurere den. Ja, mo'r, siger han, jeg kan give jer et godt råd. ¦ Det var godt, men hvad fejler den? Den har sku tandpine, mo'r. Ja, det kunde hun da ikke begribe, at en...
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
Følgende fortælles skjæmtvis om sessionsvæsenet: Ved en session kom en karl under målet. Har han målet? spurgte generalkrigskommissæren. Ja. Er han frisk og sund? Nej, han siger, han har fejler. Gå ind og lad dig syne. Han har rigtig nok fejler. Hvad fattes han da? Han har ingen samvittighed. Ja, skriv ham så ind til...
Min fader, der boede i Starup, havde røde steder i ansigtet og kunde ikke få dem til at gå væk. Han søgte doktor i 3 år. En dag kom en pottemand derind og vilde sælge potter. Hvad er det, du fejler? siger han. Ja, han vidste det ikke. De pletter kan a snart tage fra dig Han strøg så lidt i hans ansigt, spyttede og gjorde nogle tegninger. I det samme...
Der var en gammel smed i Boes, han agerede noget dyrlæge. Han sagde tit. nar de kom til ham med syge og forsult' bæster: Skjær hovedet af og sæt det til den anden ende. sa bliver harlaget rigtigt. En gang kom der nogen med en hest. a véd ikke, hvad de foregav, den fejlede. Så sagde han. at den skulde slås op for skrald. Hvordan skal det ga til? siger...
